Buddhas hånd - Citrus Mano Di Buddha - Sarcodactylis - fingered citron

Buddhas hånd - Citrus Mano Di Buddha - Sarcodactylis - fingered citron.

Den stammer fra det Østlige Indien og Kina.

De kan blive omkring 2 - 6 meter høje.

De vil gerne stå i fuld sol.

De blomstrer som andre citrusplanter, altså året rundt.
De dufter helt fantastisk dejligt.

I Kina er Buddhas hånd frugt et symbol på lykke, lang levetid, så den må være god at have.
Frugten kan spises, men den indeholder kun lidt saft.
Skallen kan rives og bruges i madlavning, bruges til at putte i spiritus, som en slags sirup, sukker, i bagværk osv.
Når frugten modnes og bliver gul, bliver de fingerformede udvækster tydelige, og frugten kommer til at ligne en hånd.
Der kan være mellem 5 og 20 ‘fingre’ på denne hånd.
Frugten er meget populær i Kina og Japan, men også i Sydøstasien, hvor den bruges som pynt ved religiøse ceremonier.

Planten blomstrer om sommeren med hvide, velduftende blomster, og frugterne modner i vinterperioden.
Når frugten er lille, ja så er den lilla- grøn men i takt med at den bliver større, bliver den lysere og lysere og til sidst, når den bliver moden orange som en appelsin.

Om sommeren vander jeg den tit, da den ikke så gerne vil tørre ud, den vil helse være let fugtig.
Om vinteren holder jeg den fugtig og vander ikke så tit.

Gødning giver jeg ca. hver 14. dag i vækstperioden.

Den er meget følsom over for frost, samt intens varme og tørke.

Om sommeren stiller jeg den ud, når der ikke længere er nattefrost, og vi er ved at være oppe på de 10 grader om natten, ca. omkring Grundlovsdag.

Når vi om efteråret når ned omkring de 7 grader, ja så stiller jeg den ind igen.

Beskæring, jeg beskærer mine lige som det passer mig, så de bliver pæne at se på og for det meste beskærer jeg dem i foråret og igen om efteråret.

Problemer:
Skadedyr, de største problemer er spindemider og skjoldlus, men problemet kan løses, kig under utøj og skadedyr.


Her ses den jeg købte i 2007.

IMG_4864


Den har ikke haft det så godt her i vinteren, men håber at den kommer sig, den har da en enkelt frugt og lidt blade. Som den ser ud idag 28-05-2015.

IMG_5255


IMG_6497


IMG_6500


IMG_6498
blog comments powered by Disqus