Humle - Humulus lupulus

Humle - Humulus lupulus.

Jeg kan ikke finde ud af hvor, de stammer fra,
men her i Danmark, har vi haft og brugt dem siden år 1100.

De plantes om foråret op af noget støtte
som er omkring 2 meter høj det første år.
De bliver 2 - 6 meter høje.

De skal holdes fri for ukrudt.

De bør stå i sol til halvskygge.

De visner ned hvert efterår,
men kommer troligt igen til foreåret.

Humle er tvebo, hvilket vil sige,
at der findes både han- og hun planter.
Han- og hun blomster er på forskellige individer.
Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen,
mens hunblomsterne sidder som kogleagtige “humlekopper”.

De har et utroligt sammearbejde med lyset,
det vil sige at de altid vil gro med uret rundt,

altså højere om, da de følger solen rundt.
I løbet af sommeren vil den sende dens grene omkring 6 - 8 meter op
af det der stilles til rådighed for dem,
såsom en høj stamme eller espalier.

Sidst i juni - juli vil der pludselig dukke et hav op af humleknopper,
over alt på planten, Der kommer små grønlighvide blomster.

Blomsterne høstes i september, førend at de bliver brune.

De tørres forsigtigt i et tyndt lag på et sted med masser af luft.
De tørrede humlekopper gemmes lufttæt eller på frost,
for at de ikke taber aromaen.
Hvis planten trives og passes rigtigt,
kan disse fire ranker levere omkring 200–400 g humlekopper,
nok til at brygge flere hundrede liter øl.
De giver aroma til øllet.

Formering:
Kan ske via frø, her er man ikke sikker på
og det vil give han- eller hun planter,
men det kan også gøres via
rod deling, roddeling af rodstiklinger en den sikreste.

Flere dele af planten kan spises:
helt unge skud til salater, unge blade til salater,
[yngre] blade til stuvninger,
kogte/dampede unge skud “som asparges”,
hun-blomster til te, saftfremstilling og ølbrygning,
hun- blomsten bruges i hovedpuder mod søvnløshed,
hun-blomster til salater, panerede hun-blomster som snack.
Humle indeholder bitterstoffer der er bakteriedræbende,
fremmer dannelsen af mavesyre og er vanddrivende.
Hun-blomsterne indeholder stoffer der er beroligende.
Og lige en andre række ting de kan bruges til Søvnløshed,
stress, angst, stress, nervøs angst, depression, tab af appetit,
fordøjelsesbesvær, tarmsyndrom, mavesår,
Crohns sygdom, hoste, bronkitis, bryst inflammation, astma,
forkølelse, klimakterier besvær, hovedpine,
migræne, kolik, eksem og aknes.
Ekstern om ødem, hævelse,
ømme muskler, knusning og inficerede
og langsom heling af sår.
Om det virker det ved jeg ikke.


Dette er en hun plante. jeg købte den i foråret 2014. Og ja jeg synes den er smuk.

IMG_1058Læs mere...
Comments

Kæmpesilkeplante - Asclepias syriaca

Kæmpesilkeplante - Asclepias syriaca.

De stammer fra Nordamerika.

De bliver ca. 1 - 2 meter høje.

De kan tåle frost eller de er rimelig hårdfør.

De blomstrer fra juni - september og de skulle dufte.

De vil gerne stå i fuld sol.

De er meget kraftige i vækst.

Blomsterne bliver purpurlilla.

Formering:
Ved frø de skal koldsås ???,
altså de skal plantes inden frosten kommer og
de skal have frost,
der vil gå omtrent 10 - 30 dage førend at de vil spire.
Der står på den seddel jeg har fået med frøene,
at de skal lys sås altså ikke dækkes med jord.
Der skal passe på da de meget gerne vil formere sig
hvis via rod stængler lige som skvalderkål,
så det er hvis nødvendigt
at plante dem i en form for beholder i jorden.

Beskæring kan godt lade sig gøre
de kan klippes ca halvt tilbage.

Hvis der ikke ønskes flere planter,
bør frø bælgerne indsamles
eller der kan sættes elastikker om dem.

Jeg har lige købt nogle frø, jeg vil lys så dem
og ikke kold så dem,
og jeg vil skrive om dem når de kommer
og hvordan de vil vokse.


Disse billeder har jeg lånt hos Bakker i Holland.

Skærmbillede 2014-11-08 kl. 11.12.04 - version 2Læs mere...
Comments

Lærkespore - Corydalis

Lærkespore - Corydalis.

De stammer fra Sydafrika og Himalaya.

Der findes flere arter af lærkespore i den danske natur:
Liden lærkespore, Corydalis intermedia,
som kun bliver 5–15 cm, fingerlærkespore,
Corydalis pumila, som også kun er 5–15 cm høj
og med lige sporer og vifteformede, fligede støtteblade, l
angstilket lærkespore,
Corydalis solida, som er 10–25 cm høj
og sjælden i Danmark.

Lærkesporer hører til valmuefamilien.
Der findes mellem 100 - 400 arter.

De bliver ca. 20 - 30 cm. høje.

De vil gerne stå i fuld sol til halvskygge.

De blomstrer fra marts og til frosten kommer.

Formering:
Ved deling og frø.
Man skal være meget forsigtig med dem da de er meget sarte,
især hvis man vil flytte dem,
det er bedst at så dem der hvor man gerne vil have dem.
Og det skal siges at de er meget gode til at sprede sig selv.


Dette er en Gul lærkespore " Corydalis lutea ".


IMG_9202Læs mere...
Comments

Vedbend-torskemund - Cymbalaria Muralis

Vedbend-torskemund - Cymbalaria Muralis.

De stammer fra Middelhavsområdet.

Formering:
Via frø det skulle være meget let at dyrke den fra frø,
samt at samle frøene ind.
De kan også formeres fra udløberne af deres rødder.

De skulle ikke være så lette at flytte,
da deres små sarte rødder,
meget let tørrer ud og planten da vil dø.
De kan vokse på mure og i sprækker,
de ynder at stå i fuld sol,
men de kan også vokse i skygge.

Det er en flerårlig plante.

De blomstrer fra maj til september.


Her er et par stykker som jeg har. 2014.

IMG_7821Læs mere...
Comments