Hedychium Flavescens - Yellow Ginger.

Hedychium Flavescens - Yellow Ginger.

De kaldes Gul Ingefær.
De stammer fra Kina, Himalaya og Vietnam.

De bliver ca. 1,8 meter høje.

De holder af sol til delvis skygge.

De vil blomstre fra midt på sommeren til frosten kommer og igen først på foråret.
Blomsten visner efter en dag.
De skulle dufte vidunderligt. De skal have vand en gang om ugen, men de må ikke overvandes, de foretrækker regnskov.

Formering:
Måder: Det kan ske ved jordstængler, knolde eller løg og ved frø.
Frø bælgene skal tørre på planten, og så snart de er tørre bør de sættes, da frøene ikke holder så længe.
Frøene skal lægges i varmt vand i ca 2 timer, de fleste frø svulmer op når de bliver gennemblødt.
Så sås de straks, de sås på en, dybet på omkring 2 mm, og dernæst lægges de i en potte med noget så - og priklejord. Jorden skal holdes fugtig, der vil gå ca. 2 - 6 uger, før de vil spire, og det kan tage meget længere tid, så tab ikke tålmodigheden.
Husk de skal helst have omkring 20 grader og godt med lys for at spire, og de vil vistnok kun spire i foråret, så man skal være tålmodig.
De kan sættes på alle tider af året.

Det er en flerårig staude. De tåler ned til ca. -1 graders frost så de bør stå frostfrit.
De er hurtige i vækst.

Vil gerne holdes fugtig.

Når de bliver ældre skal, knoldene stilles køligt men frostfrit vinteren over, hvor der igen begyndes vanding om foråret.


Disse billeder er lånt på nettet. Da mine frø, jeg satte i foråret, desværre ikke er kommet op, men der er jo stadig håb.

Skærmbillede 2014-10-24 kl. 20.09.42 - version 2
Læs mere...
Comments

Flammende Klatrelilje - Pragt lilje - Gloriosa superba 'Rotschildiana'.

Flammende Klatrelilje - Pragt lilje - Gloriosa superba 'Rotschildiana'.

Ja de har mange navne og de fås i mange farver. Gule, orange, rød/gule mm.

Blomstrer fra juni til august.

De kommer fra det tropiske Afrika.

Knoldene lægges i en potte, hvor der startes med at vande omkring april.
Jeg plejer at lade mine stå i potten, jeg tager ikke løgene ud, men starter bare med at vande dem om foråret.

I vækstperioden skal de have rigeligt med vand og gødning, jeg giver dem gødning en gang om ugen.

Mine kravler op af nogle lange bambuspinde.

Blomsterne kommer ca. 8 uger efter, at jeg starter med at vande dem i april.
Når de er visnet helt ned, ja så tager jeg de visne stængler væk og stiller potten med knoldene ind under bordet i udestuen, hvor de nu står frostfrit til april, hvor jeg igen begynder at vande dem.

Formering:
De kan formeres ved frø, stiklinger og ved små løg / knolde. Men HUSK knoldene skal ligge vandret i potten.
Hvis de visner blomstre fjernes, ja så giver de ekstra blomster.
Men ønsker du at de skal give frø skal du lade blomsten sidde, til der kommer en frugt på, de skal blive på til de bliver brune, se billede længere nede af siden.

Lad dem tørre let ud mellem vandingerne.

Den vokser ca. 4 - 5 meter på et år.


Disse klatreliljer fik min mor i fødselsdagsgave i 2010. Jeg arvede dem så i 2013, og jeg har haft dem siden, og de har blomstret hver sommer.

IMG_8970Læs mere...
Comments