Clitoria ternatea - Butterfly pea

Clitoria ternatea - Double Blue Butterfly Pea - Sommerfugle ærte.

De stammer fra Sydøstasien.

De er i familie med Ærteblomsten.

Deres navn Clitoria, stammer af udseendet på blomsten,
den ligner rigtig meget de kvindlige Klitroris.

De findes i flere farver og i både dobbelte og enkelte.
De blomstrer i det sene efterår og i det tidlige forår,
men kan også blomster lidt der imellem.

Det er en flerårig klatrevin og de er nogle hurtigklatrende, når de først får ved.

Den tåler ikke frost, så skal helst ved omkring de10°om vinteren,
helst ikke meget under.

De er løvfældende så de taber de fleste blade om vinteren.

Det siges også at de går i dvale om vinteren.

De vil gerne stå i fuld sol, men kan godt stå lyst.

De er meget eftertragtede af sommerfugle og bier.

Clitoria ternatea vandes gerne meget om sommeren, de kan godt tåle tørke,
men de har det bedst ved at blive vandet regelmæssigt og
de må endelig ikke overvandes,
jeg sørge for at min er fugtig.

Clitoria ternatea de vil gerne have gødning fra foråret til sen efterår, j
eg giver gerne min noget ca. hver 14 dag.

De bliver omkring 2 meter høje, lange.

Deres blomster bruges til te og til at farve madvare med og i madlavning,
deres rødder bruges også.

Deres frøkapsler ligner rigtig meget en alm. ærtebælg og
disse skulle være spiselige og faktisk smage rigtig godt.
Hvis bælgen skal bruges til formering skal den hænge på planten til den er brun og tør.

Hvis den bliver for stor og voldsom kan den nemt klippes ned.

Problemer:
De har meget nemt ved at få spindemider, så hold godt øje. Samt bladlus.

Formering:
Såning af frø de kommer gerne op i løbet af 5 - 20 dage.
Jeg har sat frøene ved ca 20° i et lille drivhus. Jord har jeg brugt alm. så og priklejord,
jeg satte mine frø i Marts - april. Frøene lægges i blød i ca. 24 timer.
Har læst at nogle putter dem i fryseren i ca. 12 timer,
jeg ved det ikke da mine frø var købt, men vi må se hvad der sker hvis jeg får frø,
om det er nødvendigt at de kommer på frost.
Der kan også laves stiklinger.

Her ses dem jeg har sået i foråret 2017, de blomstre først her nu i september 2017.

IMG_4765Læs mere...
Comments

Plumeria - Whith Hybrid

Plumeria - Whith Hybrid.

Den stammer fra Hawaii.

Det er faktisk den ægte Hawaii blomst
og den der bruges til deres kendte blomsterkranse.
De fåes i de mest fantastiske farver
og der er rigtig mange slags.
Det er en meget, meget smuk blomst.
De blomstrer utroligt længe.
Det siges at dem i de rødlige nuancer,
de kræver meget varme.
De dufte dejligt, nogle af dem mere end andre.

Jeg har taget en på ca. 50 cm med hjem fra Kreta
og er meget spændt på, om den bliver til noget.

De kan blive til små træer.

De tåler ikke kulde.
De tåler ikke frost.

De skal have gødning
og den skal helst hedde 10 - 52 - 10
og nej den er ikke lige til at få fat i.

De er løvfældende, det vil sige
at de taber alle deres blade om vinteren.
Alle blade falder af og det er okay,
de skal ingen vand have i ca 4 - 5 mdr.
de får meget nemt råd ved for meget fugt.
Hvis du lader dem stå ude til oktober altså uden frost,
vil de selv tabe bladene og gå i hvile.

Formering:
Tager man frø, skal man have tålmodighed
for det kan tager fra 9 dage til 9 mdr. før de spirer.
De skal lægges i blød i ca. 15 min,
de skal sås ved at stille den tykke ende ned i jorden,
så frøet stikker halvt op og så stilles lunt og lyst,
de skal sættes i så-priklejord blandet med noget sand.
De skal være fugtige og må ikke overvandes.
Når frøet spirer, skal de stilles meget lyst.
Den vil først få blomster efter ca. 3 - 7 år efter såning,
jeg har lavet en såvejledning
under " fra frø til blomst " over i højer side.
De første blomster der kommer
vil sikkert være en helt anden farve, end dem du har købt frø fra,
med det skulle blive, den rigtige ved den næste blomstring,
medmindre det ikke er de rigtige frø du har fået.
Man kan også lave stiklinger, men det kræver en træagtig gren
og den skal være på omkring 30 cm,
Her skal de tørre i en uges tid førend at de sættes i jord,
det tager ca 3 mdr. før den slår rødder.

De skal helst stilles ud om sommeren,
da de ellers vil blive ranglede,
da de vil mangle lys, de stilles på et lunt sted og i læ.

De må aldrig beskæres om efteråret
eller vinteren da der kan gå råd i dem,
så beskære dem når de igen begynder at skyde og er i vækst.
Grenen du tager skal helst tørre
før du sætter den i en potte
og temperaturen skal helst være på 28 - 30 grader
og så meget sol og lys som muligt,
roddannelsen tager fra 3 uger til et år.

Den vokser ca. 10 - 25 cm om året.

De skal overvintre ved ca. 4- 20 grader.
På de sider, jeg har kigget på,
er de meget uenige om hvordan temperaturen skal være.


Nå det er godt nok svært at finde ud af,
glæder mig til foråret for
at se om der kommer gang i den gren
jeg havde med hjem fra Kreta
og de frø jeg har købt hos Bjarnes frø.
Herunder kan du følger den første jeg noglesind har i blomst.

Nå det er godt nok svært at finde ud af,
glæder mig til foråret for at se om der kommer gang i den gren
jeg havde med hjem fra Kreta og de frø jeg har købt hos Bjarnes frø.
Herunder kan du følger den første jeg noglesind har i blomst.


IMG_8453Læs mere...
Comments

Nerie - Nerium oleander,

Nerie - Nerium oleander.

De stammer fra Middelshavsområderne.

I naturen bliver de ca. 4 meter høje og lige så brede,
men ikke her, hjemme i potter, de vokser ca. 25 - 30 cm om året.
Planten er giftig, idet den indeholder folinerin, der er et kraftigt virkende hjertegift.

De vil gerne stå i fuld sol, og gerne lidt køligere om vinteren, da de her vil går i dvale.

Den bør være fugtig, men må ikke soppe i vand.

De skal have meget lys og varme for at blomstre og de knopper de laver om efteråret,
kræver både sol og varme for at springe ud til sommer
og husk at klippe de visne blomsterstande af, helst lige over et blad.
De fås i mange farver, lyserøde, gule, hvide og pink.

De vil gerne stå ude hele sommeren, men har læst at de ikke bryder sig om,
at få for meget vand fra oven, de kan stå ud lige indtil frosten kommer,
så skal de ind og her vil de helst stå i en udestue,
hvor temperaturen ikke kommer under de 5 grader.
Om sommeren skal de vandes meget næsten hver dag,
og helst oppe fra, så der ikke står vand i underskålen,
med lad den ikke tørre ud og om vinteren kan der gå op til 14 dage imellem vandingerne,
da de her skal vandes varsomt og vandet skal helst være lunken,
da koldt vand vil hæmme blomsterknopperne i at springe ud, og ja så helst med regnvand.

Gødning ja det giver jeg dem fra først på foråret marts
og så lige til engang i september, hver 14 dag.

Ompotning bør ske i marts mdr. hvis der er rødder ud af hullerne i bunden af potten
og at den ikke skyder mere og så skal de ikke ompottes, mere end hver 2 - 3 år i store potter.

Beskæring:
De bør skæres godt tilbage, hovedestammerne, ca. det halve,
og side grenene til ca 10 - 20 cm længde, da det vil give en kraftigere vækst,
dette gøres i foråret omkring marts, sideskudene under blomsterstanden kan også klippes af,
gør det lige over en knop og helst med et skråsnit,
hvis du skærer den kraftigt vil den først blomstre omkring august.
Men det er ikke nødvendigt at beskære dem, hvis der ønskes en stor busk,
beskæres de ikke også vil de allerede blomstre i maj - juni.

Formering:
Kan ske fra frø de tages når bælgene er blevet brune på planten,
" se billedet længere nede",
Jeg bruger noget så- og priklejord blandet med noget perlite
og noget kokosjord samt noget knust leca.
Ca. 2 del. så- og priklejord og 1 del. af hver af de andre.
De skal ikke dækkes med jord, de skal bare ligge oven på jorden.
De sås i april,
ved omkring 18 - 20 grader.
De stilles lyst og gerne under glas.
Der går omkring 4 - 6 uger førend at de spirer,
men der kan gå meget længer tid, så ha tålmodighed.
Husk at de ikke må tørre ud, de skal holdes fugtige.
Når frøene spirer, skal du fjerne glasset.

Formering af skudsspidsstiklinger tages om foråret i marts - april,
de slår let rødder i et glas vand det tager ca 4 - 6 uger førend de slår rødder,
de sættes i et glas med vand, hvor du sætter et stykke sølvpapir på glasset som et låg,
og her stikker du huller i, som stiklingerne kan puttes ned igennem,
herefter når de har slået rødder sættes de i en potte med jord, stilles varmt,
du kan også sætte stiklingerne direkte i en potte med jord.
De vil blive store nok, til at nå at blomstre til sommeren, samme år

Problemer:
De har tendens til at få skjoldlus, uldlus, bladlus og spind.
Hvis bladene hænger, visner og skudene dør : Stil dem varmer, de har måske været udsat, for grader under 5 eller frost.
Blomstreknopperne springer ikke ud : De står for koldt eller for koldt vand.
Blade og knopperne falder af : Skal have mere vand.
Blomsterne springer ikke ud : Sæt den i mere sol.
Bladene bliver gule og falder af : For meget vand.
Planten bliver ranglet : Den står for varmt.
Visne og sammenkrøller blade : frost eller for lidt vand.


Her ses den jeg har. Købt d. 25 - 06 - 2016 ved Plantorama.

IMG_8016Læs mere...
Comments

Jasmin - jasminum Polyanthum

Jasmin - jasminum Polyanthum.

Den stammer fra Kina.

Den almindelige man køber som stuejasmin, men den bør stilles i en udestue og kun tages ind i stuen, mens den blomstrer i kort tid.
Den dufter kraftigt og rigtig dejligt.
Den blomstrer om vinteren fra januar til omkring marts.

Den vokser voldsomt og helst op af et espalier.
Den bør stilles ud om sommeren i sol og luft, så de nye skud kan dannes, det sikrer en god blomstring i den følgende vinter / forår, og den tages ind igen i det tidlige efterår.

Den tåler ikke frost.

De skal have meget lys, men helst ikke direkte sol, når de står inde i udestuen.

Formering:
Hvis der sættes stiklinger, skal det være om foråret, de vil blomstre ca.10 mdr. senere.
Der tages normalt spidslodsstikllinger, de slår rod efter ca. 3 - 4 uger og så pottes de om, og de pottes med ca. 3 stk. i hver potte, så de bliver kraftige og busket og det er jo en god ide, når der alligevel tages stikklinge, at beskære den.
Den har rigtig godt af at blive beskåret, lige efter blomstring, med er kommer ingen blomster på, året efter en kraftig beskæring, i hvert fald ikke på den jeg har.

Den vil gerne pottes om hvert år efter af blomstring.

Den vil gerne have gødning, jeg gøder min en gang om ugen fra det tidlige forår til og med oktober.

Jeg vander den næsten hver dag sommeren igennem, og når den hænger lidt ja så vander jeg den om vinteren, og du er ikke i tvivl om, når det er.
Den elsker en overbrusning hele året, men prøv ikke at ramme blomsterne, da de så vil blive brune.

Den bliver stor og flere meter lang, min er ca. 2 meter høj, men hver gang at en gren vokser sig lang, fletter jeg den ind mellem de andre.

De skal stå ved omkring 13 grader om vinteren, da de ellers har svært ved at folde blomsterknopper ud og bladene da hurtig vil tørre.

Problemer:

Blomsterne bliver tørre: Det er tegn på, at den får for meget sol eller den er for tør.
Blomsterknopperne springer ikke ud: Den mangler lys.
Blege blade med spind på undersiden af bladene: Øg fugtigheden, og lav en blanding af sprit, brunsæbe og vand og sprøjt den “ læs mere under andet, spindemider. Blomsterknopperne bliver brune: Planten stilles køligere og øg luftfugtigheden.
Mærkelige krøllede blade og klister: Dette er bladlus, de skal vandes af eller brug metoden mod spindemider.


Dette er et billede, jeg har lånt på nettet. Jeg har desværre ikke fået taget nogen billeder af min Jasmin i blomst, men de kommer til foråret.
Skærmbillede 2014-10-18 kl. 13.15.04 - version 2Læs mere...
Comments

Gardenia - Gardenia Jasminoides

Gardenia - Gardenia Jasminoides.

Den stammer fra Kina og Japan.

Den blomstrer om sommeren fra maj – september.
Jo længere blomsterne sidder, bliver de med tiden gule og til sidst falder de af.

De skal have masser af lys, men ikke direkte sol.

Om vinteren i deres hvileperiode skal temperaturen være omkring 10 grader, og om sommeren skal de helst stå ved omkring 20 - 25 grader, hvis de skal blomstre rigt, og så skal de også have en høj luftfugtighed.
De holder rigtig meget af at blive overbruset med en forstøver hver dag året rundt, men pas på at du ikke rammer blomsterne, da de så vil få brune pletter.
Dette er afgørende for en rig blomstring.


De kræver meget vand om sommeren, jeg vander gerne mine hver dag, hvis de er tørre og kun med regnvand.
Om vinteren en gang om ugen eller når de trænger, og det skal helst være lunkent vand.

Jeg giver mine gødning i blomstringstiden, ca. hver anden uge.

De tåler ikke træk.

Hvis de skal ompottes, skal dette ske om foråret og kun hvis rødderne fylder potten helt ud, ja så skal de pottes om.

Ældre planter kan beskæres tilbage efter blomstring.
Ved unge planter kniber man endeskuddene af om sommeren, så planten bliver mere kompakt og for at stimulere forgreningen.

Formering:
Skudspids stiklinger tages sidst på vinteren eller tidligt i foråret, de sættes i en potte med plastpose over og stilles ved en temperatur omkring 18 - 20 grader i sand og så- priklejord, der blandes sammen i en potte.
De kan også formeres via frø.
Jeg legede bi, i sommers og det gav resultater, der kom nogle små frugter på, altså frøkapsler.
Se billede længere nede af siden.

Det kan kun betale sig at have en plante, der ikke bliver ældre end 5 år, da den så ikke vil blomstre ret meget, er det en god ide at lave stiklinger hvert år, så man hele tiden har en plante, der giver masser af blomster. Men er nu ikke sikker på, at det passer på dem alle, den jeg arvede fra min mor i 2013 ja, den står stadig i fuld flor hvert år.Jeg mener at hun købte den i 2008, så det er jo over 5 år.

Problemer:
Blomsterknopperne falder af, før de springer ud: For tør luft, begynd oversprøjtning og hold den fugtig.
Blomsterne får brune pletter: Har fået sprøjtet vand på sig.
De kan få både Uldlus, Spindemider og Skjoldlus.
Unge blade bliver gule og får grønne nerver: Dette er tegn på kalkholdig vand, vand med regnvand. Eller det er mangel på jern, da det jo er en surbundsplante.
Blege, gullige blade: tegn på lysmangel.


Denne hedder Gardenia Jasminoides og er kun til indendørs. Dem har jeg to af og de blomstrer flittigt, og så dufter de bare så dejligt.

Denne har jeg købt i Ikea i 2012.

IMG_8077Læs mere...
Comments