Clitoria ternatea - Butterfly pea

Clitoria ternatea - Double Blue Butterfly Pea - Sommerfugle ærte.

De stammer fra Sydøstasien.

De er i familie med Ærteblomsten.

Deres navn Clitoria, stammer af udseendet på blomsten,
den ligner rigtig meget de kvindlige Klitroris.

De findes i flere farver og i både dobbelte og enkelte.
De blomstrer i det sene efterår og i det tidlige forår,
men kan også blomster lidt der imellem.

Det er en flerårig klatrevin og de er nogle hurtigklatrende, når de først får ved.

Den tåler ikke frost, så skal helst ved omkring de10°om vinteren,
helst ikke meget under.

De er løvfældende så de taber de fleste blade om vinteren.

Det siges også at de går i dvale om vinteren.

De vil gerne stå i fuld sol, men kan godt stå lyst.

De er meget eftertragtede af sommerfugle og bier.

Clitoria ternatea vandes gerne meget om sommeren, de kan godt tåle tørke,
men de har det bedst ved at blive vandet regelmæssigt og
de må endelig ikke overvandes,
jeg sørge for at min er fugtig.

Clitoria ternatea de vil gerne have gødning fra foråret til sen efterår, j
eg giver gerne min noget ca. hver 14 dag.

De bliver omkring 2 meter høje, lange.

Deres blomster bruges til te og til at farve madvare med og i madlavning,
deres rødder bruges også.

Deres frøkapsler ligner rigtig meget en alm. ærtebælg og
disse skulle være spiselige og faktisk smage rigtig godt.
Hvis bælgen skal bruges til formering skal den hænge på planten til den er brun og tør.

Hvis den bliver for stor og voldsom kan den nemt klippes ned.

Problemer:
De har meget nemt ved at få spindemider, så hold godt øje. Samt bladlus.

Formering:
Såning af frø de kommer gerne op i løbet af 5 - 20 dage.
Jeg har sat frøene ved ca 20° i et lille drivhus. Jord har jeg brugt alm. så og priklejord,
jeg satte mine frø i Marts - april. Frøene lægges i blød i ca. 24 timer.
Har læst at nogle putter dem i fryseren i ca. 12 timer,
jeg ved det ikke da mine frø var købt, men vi må se hvad der sker hvis jeg får frø,
om det er nødvendigt at de kommer på frost.
Der kan også laves stiklinger.

Her ses dem jeg har sået i foråret 2017, de blomstre først her nu i september 2017.

IMG_4765Læs mere...
Comments

Rosendrue Bella - Medinella florinella

Rosendrue Bella - Medinella florinella.

De stammer fra Filippinerne.

De vokser ligesom en orkide, altså på et andet træ, en slags snylte.

Blomsterne kan holde i op til 2 mdr.
De blomstrer flere gange.
Blomsterne kan få en længde på ca. 50 cm.
Man skal fjerne de visne blomster, hvor der så vil komme nye blade.

De bør behandles som orkideer, med hensyn til vand.
De vil hellere være tørre end våde, de fortrækker at blive vandet i underskålen, men de ynder ikke at stå og soppe i længere tid i vandet.
De elsker som så mange andre tropiske planter at blive over- sprøjtet med vand en gang imellem med en forstøver.

Problemer:
De er desværre elsket af bladlus, som sprøjtes væk med vand, brunsæbe og sprit.

De vil gerne have meget lys, men ikke i direkte sol.

De skal have gødning, men ikke mens de blomstrer.

Du kan klippe nogle af de store blade af, men ikke ribbe en gren for alle blade, da grenen da vil dø, dette vil gøre at Rosendrue Bella - Medinella florinella vil vokse igen.

De vil ikke have kalk, så ikke noget med postevand.
Jeg bruger regnvand til alle mine blomster og planter.

Her en uge efter at jeg købte den og at jeg stillede den inde i stuen, ja så har den næsten tabt alle knopperne, så jeg har i dag stillet den ud i udestuen.
Jeg tror at der er for varmt her inde så nu må vi se, hvad den siger til det.


Denne Rosendrue Bella - Medinella florinella, måtte jeg bare købe i dag, sep 2014.

IMG_9723Læs mere...
Comments

Purpurving Tibouchina - Tibouchina Semidecandra

Purpurving Tibouchina - Tibouchina Semidecandra.

De stammer fra Brasilien.

De bliver også kaldt herligheder og prinsesse blomst.

De kan blive op til 6 meter høje.

De tåler ikke frost.

Om sommeren og om efteråret skal de have meget vand, og efter blomstringen skal der ikke vandes så meget, men de må ikke tørre ud, sommer og efterår vandes der med gødning.

Efterhånden som planten bliver bar for neden, udvikling af nye skud fremmes ved at skuddene skæres tilbage, så der er 3 - 4 knopper tilbage.
Tilbage beskæring skal ske i det tidlige forår.

Formeres:
Kan ske via stiklinger, dette gøres i det tidlige forår, hvor der tages et halvmodent skud som er grønt, og det sættes i en potte ved kanten af potten.
Eller via frø.

De skal stå lyst men ikke i direkte sollys.

Den blomstrer fra august - maj.

De tåler vist ikke under 18 grader.

Jeg købte min i foråret 2014 men den er desværre ikke værd at vise frem.


Dette er ikke min. Da der ikke er blomst i min, har jeg fået lov til at tage disse billeder af min venindes forældres. Den er smuk. Oktober 2014.

IMG_0004Læs mere...
Comments

Klokketræ - Abutilon

Klokketræ - Abutilon Hybridun.

De stammer fra Brasilien.

Klokketræet skal stå lyst og større planter kan tåle direkte sol, men skal stå lyst.

De kan sættet ud om sommeren.

Når de blomstrer kræver de meget vand, men må ikke overvandes.

Gødning gives så længe at de blomstrer og startes i foråret.

De tåler ikke frost.
Om vinteren bør de stå ved omkring 10 - 12 grader.
Om vinteren bør de ikke vandes så meget og de må gerne tørre lidt ud i denne periode, medmindre at de blomstrer.

Hvert forår plantes de om og her kan man nippe toppene af og ja de kan jo så bruges til at, lave ny små planter, stiklinger med.

Formering:
Der kan bruges både top og led stiklinger, og de kan laves hele året rundt, men de bedste resultater vil ske i de lyse mdr. de sættes i en potte ude ved kanten af potten i en gang så og priklejord og som altid sættes der en plastpose, ned over med nogle små huller i i hjørnerne så der han komme lidt luft ind og ud så stiklingerne ikke rådner, de sættes ved omkring 20 grader og lyst, det vil normalt tage ca. 14 dage førend de har sat rødder og kan så plantens om i nogle større potter.
De kan også formeres ved frø, frøene sættes i omkring marts mdr. de tager ca 21 dage førend ad de vil spire, ved omkring 18 - 20 grader og så vil de nok komme i blomst den følgerne vinter.

Problemer:
Hvis de ikke blomstrer : Stilles lyser eller for lidt gødning, gød mere.
Blomstre og blade falder af : Ujævn vanding eller for meget middags sol.
Gule blade eller plettede blade : Spindemider spray med vand, sprit og vand, se blandingen under andet, gift. Men det kan også være overvanding.

Jeg har lavet en lille film, om hvordan, jeg sår frø fra Klokketræet, Den er forneden af siden, under læs mere.

Denne lyserøde er ejet af min venindes forælder, det er en Klokketræ - Abution Hybridun ved navn “ Oink “

IMG_0006Læs mere...
Comments

Hedychium Flavescens - Yellow Ginger.

Hedychium Flavescens - Yellow Ginger.

De kaldes Gul Ingefær.
De stammer fra Kina, Himalaya og Vietnam.

De bliver ca. 1,8 meter høje.

De holder af sol til delvis skygge.

De vil blomstre fra midt på sommeren til frosten kommer og igen først på foråret.
Blomsten visner efter en dag.
De skulle dufte vidunderligt. De skal have vand en gang om ugen, men de må ikke overvandes, de foretrækker regnskov.

Formering:
Måder: Det kan ske ved jordstængler, knolde eller løg og ved frø.
Frø bælgene skal tørre på planten, og så snart de er tørre bør de sættes, da frøene ikke holder så længe.
Frøene skal lægges i varmt vand i ca 2 timer, de fleste frø svulmer op når de bliver gennemblødt.
Så sås de straks, de sås på en, dybet på omkring 2 mm, og dernæst lægges de i en potte med noget så - og priklejord. Jorden skal holdes fugtig, der vil gå ca. 2 - 6 uger, før de vil spire, og det kan tage meget længere tid, så tab ikke tålmodigheden.
Husk de skal helst have omkring 20 grader og godt med lys for at spire, og de vil vistnok kun spire i foråret, så man skal være tålmodig.
De kan sættes på alle tider af året.

Det er en flerårig staude. De tåler ned til ca. -1 graders frost så de bør stå frostfrit.
De er hurtige i vækst.

Vil gerne holdes fugtig.

Når de bliver ældre skal, knoldene stilles køligt men frostfrit vinteren over, hvor der igen begyndes vanding om foråret.


Disse billeder er lånt på nettet. Da mine frø, jeg satte i foråret, desværre ikke er kommet op, men der er jo stadig håb.

Skærmbillede 2014-10-24 kl. 20.09.42 - version 2
Læs mere...
Comments

Gardenia - Gardenia Jasminoides

Gardenia - Gardenia Jasminoides.

Den stammer fra Kina og Japan.

Den blomstrer om sommeren fra maj – september.
Jo længere blomsterne sidder, bliver de med tiden gule og til sidst falder de af.

De skal have masser af lys, men ikke direkte sol.

Om vinteren i deres hvileperiode skal temperaturen være omkring 10 grader, og om sommeren skal de helst stå ved omkring 20 - 25 grader, hvis de skal blomstre rigt, og så skal de også have en høj luftfugtighed.
De holder rigtig meget af at blive overbruset med en forstøver hver dag året rundt, men pas på at du ikke rammer blomsterne, da de så vil få brune pletter.
Dette er afgørende for en rig blomstring.


De kræver meget vand om sommeren, jeg vander gerne mine hver dag, hvis de er tørre og kun med regnvand.
Om vinteren en gang om ugen eller når de trænger, og det skal helst være lunkent vand.

Jeg giver mine gødning i blomstringstiden, ca. hver anden uge.

De tåler ikke træk.

Hvis de skal ompottes, skal dette ske om foråret og kun hvis rødderne fylder potten helt ud, ja så skal de pottes om.

Ældre planter kan beskæres tilbage efter blomstring.
Ved unge planter kniber man endeskuddene af om sommeren, så planten bliver mere kompakt og for at stimulere forgreningen.

Formering:
Skudspids stiklinger tages sidst på vinteren eller tidligt i foråret, de sættes i en potte med plastpose over og stilles ved en temperatur omkring 18 - 20 grader i sand og så- priklejord, der blandes sammen i en potte.
De kan også formeres via frø.
Jeg legede bi, i sommers og det gav resultater, der kom nogle små frugter på, altså frøkapsler.
Se billede længere nede af siden.

Det kan kun betale sig at have en plante, der ikke bliver ældre end 5 år, da den så ikke vil blomstre ret meget, er det en god ide at lave stiklinger hvert år, så man hele tiden har en plante, der giver masser af blomster. Men er nu ikke sikker på, at det passer på dem alle, den jeg arvede fra min mor i 2013 ja, den står stadig i fuld flor hvert år.Jeg mener at hun købte den i 2008, så det er jo over 5 år.

Problemer:
Blomsterknopperne falder af, før de springer ud: For tør luft, begynd oversprøjtning og hold den fugtig.
Blomsterne får brune pletter: Har fået sprøjtet vand på sig.
De kan få både Uldlus, Spindemider og Skjoldlus.
Unge blade bliver gule og får grønne nerver: Dette er tegn på kalkholdig vand, vand med regnvand. Eller det er mangel på jern, da det jo er en surbundsplante.
Blege, gullige blade: tegn på lysmangel.


Denne hedder Gardenia Jasminoides og er kun til indendørs. Dem har jeg to af og de blomstrer flittigt, og så dufter de bare så dejligt.

Denne har jeg købt i Ikea i 2012.

IMG_8077Læs mere...
Comments