07 september 2014
Blåvinge - Clerodendrum ugandense
13/09/2014 Arkiveret i: Planter og Blomster B
Blåvinge - Clerodendrum ugandense også kendt under navnet, Rotheca myricoides subsp. Miricoides. De stammer fra Uganda i Øst Afrika. De er meget lyskrævende, og de kan kun stå i direkte sol, hvis de vandes hver dag, men det er meget nemt at se på dem, når de er tørre, da bladene vil hænge. Men pas på med ikke at overvande dem. Men de tåler heller ikke udtørring, og de kræver ikke meget gødning, men jeg gøder dem en gang om ugen fra februar til september, med alm. flydende blomster gødning. Min står i udestuen hele året, men de kan stå ude, så længe temperaturen ikke kommer under 10 grader, men mine kommer godt nok ned på ca 5 grader, i min udestue om vinteren, med det ser ud til at det ikke gør noget, de vokser fint. Når de står ude om sommeren, bør de stå i læ, de bryder sig ikke om regn og blæst. Når de er afblomstret, kan de klippes godt tilbage og stilles køligt og lyst. De vil sikkert tabe alle bladene, men det er helt i orden og meget normalt, bladene kommer igen til foråret. De blomstrer fra februar til oktober. De kan blive op til 2 - 4 meter høje. Deres blomster kommer på alle de nye skud, så de bør klippes ned, eller formes som ønskes, i efteråret. De kan formeres ved stiklinger om sommeren og ved frø om foråret. De har de smukkeste blomster, små dyb blå som sommerfugle, deraf navnet. De tåler ikke frost.
Her ses den ene af min, der nu er blomst i igen, oktober 2014. Den har jeg arvet af min mor og den købte jeg til hende på hendes fødselsdag i 2009. Har så plantet to mere i potter i 2014.
Læs mere...
Her ses den ene af min, der nu er blomst i igen, oktober 2014. Den har jeg arvet af min mor og den købte jeg til hende på hendes fødselsdag i 2009. Har så plantet to mere i potter i 2014.
Læs mere...Comments
Agapanthus - Skærnlilje - Afrikas dronning
10/09/2014 Arkiveret i: Planter og Blomster A
Agapanthus - Skærmlilje - Afrikas dronning. Ja og de har sikkert mange flere navne, de stammer fra Sydafrika. Men de mest almindelige her hjemme hedder Agapanthus Campanulatus. Men der findes et hav af arter, underarter, hybrider og sorter. Farver, ja der har jeg set Hvide, Isblå, Lyserøde, Gule, Lilla og Orange. Agapanthus skal helst sættes ud, når frosten er væk om foråret. Jeg sætter dem gerne ud i maj mdr. og hvis der kommer frost, ja så slæber jeg dem gerne frem og tilbage, det gør at de ikke får lyse og svage blade. For de tåler ikke frost, der siges 1- 10 grader. Jeg tager dem ind igen omkring september - oktober mdr. inden frosten kommer. Jeg stiller dem i udestuen, hvor de står køligt ikke under 10 grader. Der står de vinteren over, og jeg vander dem ikke særligt meget. Jeg vander dem hver dag, når de står ude om sommeren, når det ikke regner. De får gødning en gang om ugen, fra august til oktober, ja så får de gødning et par gange om ugen, ellers kommer der ingen blomster i næste år. Agapanthus kan deles, og når de ikke blomster ret meget mere, så er det tid til omplantning. Ellers bryder de sig ikke om at blive plantet om, og der kan sagtens gå flere år mellem omplantning eller deling. De kan blive op til 130 cm høje. De kan formeres ved knolddeling og ved frø. De kan også dyrkes i potter indenfor.
Den ene af dem jeg har hedder Agapanthus praecox ssp. orieentalis " Peter Pan ".
Læs mere...
Den ene af dem jeg har hedder Agapanthus praecox ssp. orieentalis " Peter Pan ".
Læs mere...Azalea - Rhodooendron simsii
09/09/2014 Arkiveret i: Planter og Blomster A
Azalea - Rhodooendron simsii. Den stammer fra Kina, der er et hav af arter omkring 500. De kan holdes som stueplanter i lang tid, men de kræver en fugtig luft, og hvis de ikke bruses over en gang dagligt, kan de meget hurtigt tabe bladene, og det skal selvfølgelig være med regnvand, der jo er uden kalk. Deres blomstringstid er i foråret. De tåler ikke frost. Når de bliver store, kan de beskæres i den form, man nu ønsker. Jeg gør det, når de er afblomstret, og så tager jeg de lange skud, de sender ud. Der skal helst klippes lige over en knop eller et sideskud og helst i en skrå vinkel. Jeg stiller mine ud om sommeren, det kan de rigtig godt lide. Deres vækst er meget langsom. De skal have meget lys, men ikke direkte sol, og de tåler ikke træk. Den bedste temperatur er omkring 16 grader, så falder blomsterne ikke af. Jeg vander mine hver dag hele sommeren, de tåler ikke udtørring, og jeg gøder dem ca. hver 14. dag. De kan formeres ved stiklinger, men efter sigende skulle det være meget svært, så det måtte jeg prøve. Jeg satte tre, og indtil videre er der kun liv i en. Jeg satte dem i foråret, da de skulle beskæres alligevel, og den har da holdt indtil nu oktober 2014. Det bedste er at have dem i en udestue og så udendørs om sommeren. Er der for mange og store rødder i potten, ja så skal den bare plantes om i noget større, og det gøres helst om efteråret, når den kommer ind ude fra sommer- opholdet.
Bladene tørre og falder af: Den står for varmt og tørt, skal stilles køligere og over sprøjtes med regnvand.
Blomsterne åbner sig ikke: planten har fået for meget vand og træk, stilles et sted uden træk til den er blevet pæn igen.
Gule blade: det kan være spindemider, hæv luftigheden og spray med vand, sprit og brun sæbe, ”kig under andet”.
Nye små blade, men ingen knopper: De trænger til gødning.
De elsker at blive vandet i underskålen, men må ikke stå og soppe i vand.
Hvid Stue Azalea købt i 2010.
Denne hvide Azalea blomstrede i april 2014 i udestuen.
Læs mere...
Bladene tørre og falder af: Den står for varmt og tørt, skal stilles køligere og over sprøjtes med regnvand.
Blomsterne åbner sig ikke: planten har fået for meget vand og træk, stilles et sted uden træk til den er blevet pæn igen.
Gule blade: det kan være spindemider, hæv luftigheden og spray med vand, sprit og brun sæbe, ”kig under andet”.
Nye små blade, men ingen knopper: De trænger til gødning.
De elsker at blive vandet i underskålen, men må ikke stå og soppe i vand.
Hvid Stue Azalea købt i 2010.
Denne hvide Azalea blomstrede i april 2014 i udestuen.
Læs mere...