Løvfældende

Silkehale - Ptilotus exaltatus joey Silkehale - Ptilotus exaltatus joey Silkehale - Ptilotus exaltatus joey

Silkehale - Ptilotus exaltatus joey stammer fra Australien. De blomster med smukke lilla blomster, fra maj til oktober. De er løvfældende, så tænker at de kan overvinter inde uden frost, jeg har altid smidt dem ud øv øv. De bliver omkring 25 - 45 cm. høje. De vil gerne stå i fuld sol til halv skygge og vil gerne stå i læ. De kan tåle let frost. De er tørketolerante. De skal vandes, men ikke meget vand, de må ikke stå med fødderne i vand og de kan ikke lide at jorden er for våd. Om vinteren vandes den næsten ikke. Jeg giver den lidt gødning ca hver anden uge. Formering kan ske via frø, der samles sidst på efteråret, når de taber blomster og bladene. Men også ved at lave rod stiklinger.


IMG_0048Læs mere...
Comments

Ægte Mimoser - Mimosa pudica

Ægte Mimoser - Mimosa pudica, de stammer fra Brasilien, de har små lilla blomster der komme omkring august mdr. Det sjove ved dem er, at hvis bladene berøres, vil de straks lukke sig sammen, dette vil også ske om natten og i meget stærkt sollys eller træk, blæst. Der går ca 10 - 20 min førend, at alle bladene folder sig ud igen. Pas på med for mange berøringer eller andre påvirkninger, for det kan bevirke bladfald. Husk at de har små torne, så de stikker. De bliver omkring 40 - 50 cm. høje. De vil gerne stå lyst og ikke i direkte sol. Mimoser kan klippes tilbage til omkring 20 cm. højde, så skulle den være letter at overvintre, de skulle tabe at deres løv altså er den løvfældende og skal kun lige vandes så de ikke tørre helt ud, om vinteren, de stilles køligt ved omkring 5° - 13°, de kommer igang igen omkring marts. Jeg læste at, det hører til sjældenhederne, at ægte mimose blomstrer under stueforhold. Nå men måske fordi min står i udestuen, at den blomster så. De skal vandes, med de må ikke stå med fødderne i vand, de skal helst tørre lidt ud mellem vandingerne. Jeg gøder min med alm. gødning flydende, fra supermarked og dette gør jeg ca. en gang i mdr. Formering fra frø de sås i fugtig så- og priklejord. De holdes fugtigt, dækkes med plast eller stilles i minidrivhus. Stilles ved omkring 20° - 24°. Når de har spiret, stilles de lyst og køligere. De omplantes først, når planterne er store nok til at håndtere. De er ikke nemme da de jo hele tiden slår bladen sammen. Jeg troede at frøene sad i de små lilla blomster, men der var en venlig en af jer, der kunne fortælle mig at de ikke sidder i blomsten, men at der kommer små frøkapsler på og de sidder mellem stilk og blad stilken der kommer de frem, her sidder frøene i.


Her under ses den jeg har og som jeg købte i Plantorama i foråret 2016.

IMG_3221
Læs mere...
Comments

Bouganvilla Glabra - Tvillingeranke

Bouganvilla Glabra. Kommer fra Brasilien. De blomstrer sommeren igennem. Det er bedst at plante den i en lerpotte, da den her er mindre udsat for overvanding, som giver den gule blade. De vil ikke soppe i vand, så ingen våde fødder til dem, de bør vandes oppe fra og ikke i underskålen. De skal stå i fuld sol, mindst fem timers sol om dagen. De kan blive 3 - 4 meter høje, i en urtepotte bør de bindes op. Puttes de i en større potte vil de kunne blive højere, ellers kun ca. 50 cm i en lille potte. De vokser ca 40 - 50 cm om året, og det sker i det tidlige forår. Hvis Bouganvilla Glabra står for mørkt, vil de tabe bladene, og så vil de ikke blomstre den næstkommene sommer, men det ser ud til, at det er helt normalt, at de vil tabe de fleste blade, når det bliver koldere og mørkere.
Vinter: de kan tåle ned til mellem 5 - 7 grader, men vil da også miste bladene og igen vil de ikke blomstre den efterfølgende sommer.
Om sommeren skal de stå ved omkring 21 grader. De skal holdes temmelig våde om sommeren, og her må de helst ikke tørre ud, og om vinteren skal de bare holdes fugtige, de vil gerne have kalk tilsat i vandet. De skal gødes ca. hver anden uge hele sommeren. Om vinteren skal de ind, og de skal helst stå i så lyst et rum som muligt, og temperaturen må helst ikke komme under 5 grader. De bør beskæres om efteråret, nogle skriver, at de skal skæres kraftig tilbage, og have fjernet de gamle grene, da de blomstrer på dette års skud, og andre skriver, at du skal skære dem ca. 5 cm tilbage, når de er afblomstret, men har man plads nok, ja så lad dem være og lad dem vokse, men husk at tage handsker på, da de både stikker og nogle menesker kan få udslæt af dem. Til foråret skæres de blege skud og gule grene af, og de plantes om, hvis rødderne ikke kan være i potten længere, og de kan stilles et lunt sted ved omkring 20 grader uden for meget blæst. De ynder at have et espalie at kravle op af. Der kan laves stiklinger, siges at det er svært, fordi de let angribes af svamp, da både luft og jordtemperatur skal være høj. Hvis de ikke blomstrer, kan de beskæres, og de skal tørre lidt ud mellem vandingerne. Jeg har fået at vide at hvis den røde skal holde den flotte røde farve så skal den stå i fuld sol, jo mere sol jo mere rød.



Denne købte jeg i April 2014, så jeg er på første år og igang med at få erfaring med den.

IMG_8078Læs mere...
Comments