Hornvioler - FrøStedmoder - Mini stedmoder - Viola cornuta

Hornvioler - FrøStedmoder - Mini stedmoder - Viola cornuta de bliver ca. 15 - 20 cm. høje. Hornvioler tåler lidt frost. Måske falder de lidt sammen, men når temperaturen stiger igen, retter de sig op. Bliver frosten hård, kan krukkerne flyttes lidt i ly eller dækkes med fiberdug, i de kolde nattetimer. Hornviolen er en staude. Den blomstre og den er rimelig hårdfør så de kan plantes ud i krukker i marts. Og når du skal bruge krukkerne til sommerblomster, er der ingen grund til at kassere hornviolerne. Plant dem ud i dine blomsterbedene. Hvis du klipper planterne halvt tilbage, bliver de mere buskede og blomstrer snart villigt igen. Samtidig forøger du planternes overlevelseschance. I blomstringsperioden er det en god idé at knibe visne blomster af efterhånden. Hornviolen er i princippet en staude, selv om den som regel dyrkes som enårig. Derfor kan du ofte være heldig, at den dukker op igen næste år at den har sat frø til næste år. De trives i både fuld sol og skygge. De vandes jævnligt men må ikke overvandes. Gødning der gødes ved hver 14 dag. Du kan selv dyrke og så hornvioler fra frø. Du kan så dem i Januar - juli. også kan de udplantes ca. 2 - 3 mdr. sener. De planter, der skal blomstre næste forår, sås i juni-juli på friland i bakker eller potter med spiremuld. Er sommeren varm, må du ruste dig med tålmodighed. Frøene spirer ved temperaturer omkring 10-20 grader og der går ca. 2 - 3 uger førend at de spirer. Sidst på sommeren plantes de ud. Det er ikke sikkert at de frø du har taget vil komme til at blive som moderblomsten, så du kan også klippe dem ned og så sætte dem koldt og frostfrit, med en smule vand til året efter.


IMG_3842Læs mere...
Comments

Humle - Humulus lupulus

Humle - Humulus lupulus. Jeg kan ikke finde ud af hvor de stammer fra men her i Danmark har vi haft og brugt dem siden år 1100. De plantes om foråret op af noget støtte som er omkring 2 meter høj det første år. De bliver 2 - 6 meter høje. De skal holdes fri for ukrudt. De bør stå i sol til halvskygge. De visner ned hvert efterår, men kommer troligt igen til foreåret. Humle er tvebo, hvilket vil sige, at der findes både han- og hun planter. Han- og hun blomster er på forskellige individer. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen, mens hunblomsterne sidder som kogleagtige “humlekopper”. De har et utroligt sammearbejde med lyset, det vil sige at de altid vil gro med uret rundt, altså højer om, da de følger solen rundt. I løbet af sommeren vil den sende dens grene omkring 6 - 8 meter op af det der stilles til rådighed for dem, såsom en høj stamme eller espalier. Sidst i juni - juli vil der pludselig dukke et hav op af humleknopper, over alt på planten, Der kommer små grønlighvide blomster. Blomsterne høstes i september, førend at de bliver brune. De tørres forsigtigt i et tyndt lag på et sted med masser af luft. De tørrede humlekopper gemmes lufttæt eller på frost, for at de ikke taber aromaen. Hvis planten trives og passes rigtigt, kan disse fire ranker levere omkring 200–400 g humlekopper, nok til at brygge flere hundrede liter øl. De giver aroma til øllet. Formering kan ske via frø, her er man ikke sikker på og det vil give han- eller hun planter, men det kan også gøres via rod deling, roddeling af rodstiklinger en den sikreste. Flere dele af planten kan spises:helt unge skud til salater, unge blade til salater, [yngre] blade til stuvninger, kogte/dampede unge skud “som asparges”, hun-blomster til te, saftfremstilling og ølbrygning, hun- blomsten bruges i hovedepuder mod søvnløshed, hun-blomster til salater, panerede hun-blomster som snack. Humle indeholder bitterstoffer der er bakteriedræbende, fremmer dannelsen af mavesyre og er vanddrivende. Hun-blomsterne indeholder stoffer der er beroligende. Og lige en ander række ting de kan bruges til Søvnløshed, stress, angst, stress, nervøs angst, depression, tab af appetit, fordøjelsesbesvær, tarmsyndrom, mavesår, Crohns sygdom, hoste, bronkitis, bryst inflammation, astma, forkølelse, klimakterier besvær, hovedpine, migræne, kolik, eksem og aknes. Ekstern om ødem, hævelse, ømme muskler, knusning og inficerede og langsom heling af sår. Om det virker det ved jeg ikke.


Dette er en hun plante. jeg købte den i foråret 2014. Og ja jeg syndes den er smuk.

IMG_1063Læs mere...
Comments

Katteurt - Catmint - Nepeta Tuberosa -

Katteurt - Catmint - Nepeta Tuberosa. De stammer fra Europa. De vil gerne stå i fuld sol. De har en farve som lavendel, smuk lilla. De blomstrer midt på sommeren og til frosten kommer og igen fra det tidlige forår. De skal vandes hver uge, men de må ikke overvandes, vandes mere sommer, de er tørketolerante. Fuld sol til halv skygge. De bliver ca. 30 - 50 cm høje. Frøene skulle være nemme at få til at spire, de skal lys spire sås, de skal i en potte med så- og priklejord, men de skal ikke dækkes med ret meget jord, der skal kun et meget tynd lag jord over dem, men tryk dem godt ned i jorden, dette gøres om foråret eller sidst på efteråret. Det er først lige nu, at det går op for mig, at dette er en almindelig Katteurt, så lidt tosset, at jeg har købt frø i England.


Disse billeder er lånt på nettet.

Skærmbillede 2014-10-24 kl. 20.21.02 - version 2Læs mere...
Comments

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi stammer fra det ØstligeTibet og det Vestlige Kina. Det er en staude. Violfrøstjernens blomst bliver ca 1-2 meter høj, mens dens grønne løv kun bliver omkring 30 -50 cm høj og de bør nok bindes om af noget, det er en letløvet plante. den blomstre fra juli til langt ind i efteråret. Den vil meget gerne stå i et bed der er fugtigt, et surbundsbed ville være et godt sted til den, de skal gernes vandes i de tørre perioder om sommeren. De vil gerne stå i solen, men kan også trives i halvskygge, de bryder sig ikke om varme og en tør sommer, de bør skærmes i middagsolen. De vil via frø sprede sig lystigt rundt i haven, men det er jo svært at få for mange af dem. De er hårdfør. Den fåes også i en variant der er sort med hvide blomstre. Frø, frøene er lys spire så de skal næsten ikke dækkes med jord, fra de bliver sået til spring går der ca. 14 - 20 dage. Puha der røg jeg da lige ud i noget, troede ikke at der var så mange slags , men har sat et lille udvalg ind her under og der findes nok flere.


Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi “ Album “ er enen hvid sort

Skærmbillede 2014-10-21 kl. 19.25.39 - version 2Læs mere...
Comments

Påfugleblomst - Gazania Rigens

Påfugleblomst - Gazania Rigens stammer fra Sydafrika. Det er en staude men her hjemme dyrkes den som en etårig sommerblomst. De blomstrer fra juli - september. De blomstrer kun i solskin, ved overskyet og om aftenen, ja der lukker de blomsten sammen. De tåler ikke frost. De bliver 20 cm høje. Frø, den kan frøformeres, frøene sættes i potter omkring marts. Der kan laves stiklinger i juli, hvor jeg tager nogle af sideskuddene nær midten og sætter dem i nogle potter, og der står de til næste år og de får lidt vand, men ikke for meget, de må ikke overvandes. Jeg gemmer også de gamle planter, jeg har dem i udestuen, her får de lys og vand vinteren igennem lige til frosten er væk, så bliver de sat ud igen.


Denne købte jeg i 2012.

IMG_9249Læs mere...
Comments