Pandorea jasminoides

Pandorea Jasminoides - Bower of Beauty de stammer fra Australske regnskove eller det varme tempereret områder i Queensland, altså i tropiske og subtropiske klima. Jeg ved ikke om dette er det danske navn Trompetkroneplanter. De er medlem af familien Bignoniaceae. Det er en træagtig klatre plante der bliver op til 5 meter høj. De fortrækker at stå i fuld sol til halvskygge, de skal have en del sol for at blomstre maximalt. De vil gerne stå i fugtig til veldrænet jord. De blomstre fra marts til september. Blomsterne skulle være meget duftende. Efter blomstringen kommer der nogle lange lysegrønne kapsler der bliver til bælge på omkring 8 cm lange og 2 cm brede, hvor der ligger et talrigt papir agtige frø. Formering kan ske ved, helst friske frø, de tages når de er klar efter afblomstringen, husk de bør hænge og tørre på planten. Formering med stiklinger skal helst ske først på sommeren. De kan også formeres ved at lægge de træagtige stængler på jord, her vil de danne rødder, så det bør være nemt at formere dem. Beskæring kan gøres som man ønsker, kan tåle en kraftig beskæring, dette skal helst gøres efter afblomstringen, men den kan studses hele sommeren. Med den må ikke klippes i vinter perioden. De skulle have et meget kraftig rod system, der kan bryde gennem underjordiske rørledninger, så er det jo godt, at jeg kun kan have den i en potte her i Danmark, så den jo nok ikke bliver så stor. Har læst at de kan tåle ned til omkring - 8 grader, men jeg vil tage dem ind i udestuen inden at frosten kommer. Når de er unge skal de helst beskyttes mod frost og fugt og skal stå ved minimum 5 grader. De skal have rigeligt med vand om sommeren, men må ikke soppe i vand, men jorden skal være fugtige. Om vinteren gives der ikke meget vand. De vil meget gerne klatre op af et espalie. Gødning en gang om mdr. når den er i vækst. De er udsatte for rød spind og bladlus.


Her under ses den jeg har.

IMG_0724Læs mere...
Comments

Thailansk juvel - Thailansk tulipan - Gurkemeje - Curcuma alismatifolia - Siam Tulip

Thailansk juvel - Thailansk tulipan - Gurkemeje - Curcuma alismatifolia - Siam Tulip, de stammer fra Thailand. De bliver ca 80 cm. høje, de fåes i flere farver. De vil gerne have masser af lys, men helst ikke direkte sol, men de kan stå i fuld sol. De går i dvale i november og gerne i ca 3 mdr. hvor de taber alle bladene, de kan behandles som Dahlia, knoldene tages op og ligges til tørre, men som dahlia bør de ligges i sand, eller lige sprayes en gang imellem så de ikke tørre helt ud, men ellers bør de ligge på et mørkt og frostfrit sted, men du kan også lade dem blive i potten, og giver dem lidt vand og til foråret planter du dem så om, med nyt jord, de skal helst ligge på en dybet på ca. 8 cm. i det tidlige foråret og starter vandingen, det er en god ide at starte dem op inde, inden at de sættes ud i en krukke eller ud direkte i jorden. De vil gerne have fugtigt jord, men de må ikke stå med fødderne i vand, da de så vil rådne, men jorden må gerne tørre lidt mellem vandingerne. Gødning : De bør gødes fra det tidlige forår ca. en gang om mdr. de skal helst stå ved en temperatur ved ca 15 grader. De gamle visne blomster bør fjernes da det vil gøre at de vil komme med flere blomster. Formering kan ske ved knold deling, og ved frø de bør sås i de tidlige forår. De blomstre i juli - august.


IMG_7503Læs mere...
Comments

Dierama Pulcherrimum - Angels fiskestænger

Dierama Pulcherrimum - Angels fiskestænger stammer fra Akrika. De bliver ca. 60 - 90cm. høje. De blomstre i juli - august. Formering via frø de skal sås i der tidlige forår eller sidst på sommeren, ved omkring 12 - 18 grader. Frøene sås på overfladen af jorden og trykkes let ned på ca 5 mm dybet, i så - og priklejord, der er fugtig men ikke våd. Husk at sætten pose over. Der vil gå omkring 1 - 6 mdr og der vil gå omkring 3 år førend at de blomstre. Når de spirer bør de stilles køligere. De skal overvintre frostfrit, De tåler let frost. De har en meget langsom vækst. De tåler ikke våd jord og for meget fugt, det dør de af. Fuld sol - halvskygge. Når den dør hen om vinteren og bladene visner om så bør de skæres af, men den vil komme igen om foråret. De kan også formeres via knolde.


Disse billeder har jeg lånt på nettet.

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 12.47.26Læs mere...
Comments

Novemberlys - Cape Angels - Plectranthus hybrid

Novemberlys - Cape Angels - Plectranthus hybrid Stammer fra Sydafrika. De trives bedst i lyst, til delvis skygge, tåler ikke direkte sol. De har mørke grønne blade og hvis de står i lyst vil deres blade gå over og blive mørke lilla. Blomstre fra juli - nov og sikkert helt ind i foråret. Det er de korte sol timer, dage der giver dem rigt med blomster. De fås i flere farver. De kan bliveomkring 60 cm. høje. Hvis deres jord overflade føles tør at rører ved, så skal der vandes. Novemberlys skal have gødning ca. hver anden uge, men ikker under udviklingen af blomster og under blomstring. Formering kan gøres ved at tage stiklinger, der tages en stikling på ca. 10 cm. i foråret - sommer og sættes i en potte med så- og priklejord stiklingerne sættes helt ude ved kanten, søger for at holde dem fugtige, de kan også slå rødder ved at sætte dem i en vase med vand, elle via frø der også sås i foråret. Novemberlys tåler ikke frost skal helst stå ved 0 grader eller der over. Der kan knibes hvis der ønskes en kraftig plante og dem der knibes af ja dem sætter du til nye små planter, Visne blomster hoveder knibes af for at formere nye blomster og blomstringer.


Denne har jeg købt 21 nov. 2014

IMG_1931Læs mere...
Comments

Spiralfrugt - Streptocarpella Streptocarpus

Spiralfrugt Streptocarpus Saxorum, de stammer fra Sydafrika. Der findes mange arter og slags. De blomstrer fra det tidlige forår og til langt hen på sommeren. Den ene blomsterstand vil afløse den anden, husk at fjerne de visne blomster for at fremme nye. De skal have rigeligt med lys, men helst ikke middagssolen om sommeren. De brænder meget let af i direkte sol, så pas på. De skal helst stå ved ca. 15 grader om vinteren, står de koldere vil de gå i hvile og må da ikke vandes ret meget. Om sommeren vil de gerne stå ved en temperatur på omkring 20 - 25 grader, men de tåler ikke træk. Gødning, der er ikke behov for så meget, så en gang om mdr. vil være nok, vand dem ikke for meget, de må meget gerne tørre lidt ud mellem vandingerne. De ynder at stå i fugtig luft. Bladene er meget skrøbelige, så pas på og brug aldrig bladglans. De bør ompottes hvert forår, også selv om de ikke behøver en større potte, og hvis de sættes i for store potter, ja så vil de ikke give så mange blomster. Fjern grimme og beskadigede blade og de afblomstrede blomsterstande. Formering kan gøres på alle tidspunkter af året. Formering kan ske ved at du tager et blad, skærer et blad igennem langs midterribben, og begge halvdele, sårene pudres med hormonpudder, anbringes i groft sand. De dækkes med plast og stilles ved ca. 15 grader, småplanterne vil i løbet af 4 uger bryde frem langs snitfladen. Alm. bladstiklinger kan sættes i noget groft sand om sommeren. Har ikke prøvet det, men vil da forsøge det, når mine bliver større. De kan holde mange år, men efter ca. 2 - 5 år vil de ikke være så pæne mere, så der bør laves stiklinger hvert år, så der hele tiden er nogle flotte planter at se på. De skulle være meget nemme at have med at gøre, hvis blot de ikke får for meget vand om vinteren. De kan også formeres ved frø, frøene blandes med lidt sand, så det bliver meget nemmere at så dem, frøet lægges i noget så - og priklejord, og de dækkes af et lag jord, der ikke er tykkere end frøet. Der sættes plast over eller i et lille drivhus, dernæst lægges der et stykke mørkt stof over. Sørg for at de ikke tørrer ud, spray dem med en forstøver, så der ikke gives for meget vand, de må ikke overvandes. Når frøet er spiret, så fjernes stoffet, og de stilles lyst. Men de vil nok ikke blomstre, før de er godt et år gamle.
Bladene rådner om vinteren: Jorden er for våd, og de står for koldt.
Bladene tørrer: De er for tørre, vand oftere.
Frøene er i små bælge, der hænger på planten, de er modne omkring efteråret.
Mange blade og få blomster: dårlig lys eller for meget gødning. De tåler ikke frost. Har først selv fået dem her i lørdags som stiklinger. Håber at de kommer.


IMG_7452Læs mere...
Comments

Hebe “ Veronica ”- Salicfolia

Hebe “ Veronica ” – Salicfolia. De stammer fra New Zealand. Der findes ca. 60 arter. De kan næsten vokse alle steder, bare der er lidt sol. Mine står ved hoveddøren på nordsiden af huset. Stiklinger tages om efteråret og sættes i en potte helt ude ved kanten med så- og priklejord. De skal være fugtige, må ikke tørre ud, men må ikke overvandes. De vil så til foråret være klar med rødder og klar til udplantning. De tåler ikke meget frost, så de skal helst ind, inden frosten kommer. De skal stå lyst og køligt, jeg har prøvet 3 år i træk at overvintre en plante, men det er ikke lykkedes for mig, de går ud. I år vil jeg prøve at tage nogle stiklinger og igen forsøge at overvintre mine to Hebe. De blomstrer fra juli- september, de fås i farverne blå, pink, hvide og lilla. De kan stå i fuld sol, halvskygge og så lidt i læ. Frøene sås i marts i en potte. Den bliver ca. 30 cm. Men igen ja så er det ikke lykkes mig, heller ikke med stiklinger. Hvis der er nogle der ved, hvordan det skal gøres, ja så hører jeg meget gerne fra jer.
Gødning: de skal ikke have gødning det første år, først fra det følgende forår skal der tilføres gødning. Husk at fjerne visne blomsterhoveder for at stimulere nye blomster.


Jeg tror, at mine er de storblomstrende Hebe “ Veronica ”

IMG_9370Læs mere...
Comments