Crossandra infundibuliformis 'Fortuna' - Firecracker

Crossandra infundibuliformis 'Fortuna' - Firecracker, de stammer fra Indien, Malaysia og Madagaskar. De bliver omkring 50 - 90 cm høje. De blomstre fra marts - oktober og blomsterne skulle holde længe. Husk at fjern afblomstret blomster, da det vil fremme flere blomster, med minder du vil have frø til såning. De vil gerne stå lyst, men helst ikke i direkte sol. de kan stilles ud om sommeren. De vil gerne holdes fugtige, de må helst ikke tørre ud mellem vandingerne, men må ikke overvandes og stå med fødderne i vand og vandet skal helst være lunken. Gødning gives ca en gang om mdr. i forår - sommer. Om vinteren må de helst ikke kommer under 10° - 12°. Ompotning skal helst gøres, mindst hvert andet forår. De kan beskæres som du ønsker. Formering kan ske ved frø der går omkring 25 - 30 dage, vil der gå førend at de spirer. De skulle være lette at formere via stiklinger, der tages i det tidelige forår. Hold øje med blad- og uldlus.


Her under ses den jeg har købt i dag, Hos Family Garden 24 - 08 - 2016.

IMG_3388Læs mere...
Comments

Ørkenrose - Adenium arabicum - Baobab Adenium

Ørkenrose - Adenium arabicum - Baobab Adenium de stammer fra Østafrika. De er faktisk en slags sukkulenterne. De kan blive op til omkring 3 meter høje, der hvor de lever ude. De skal helst være plantet i kaktusjord, fra frø kan de plantes i kaktusjord efter ca. 1 år. De vil gerne have meget lys og gerne i fuld sol, også vil de gerne have frisk luft. De skal stå frostfrit og temperaturen bør ikke kommer under 12°. De vil gerne tørre lidt ud mellem vandingerne og de må ikke overvandes eller stå med fødderne i vand. Gødning gives ca. en gang om mdr. og ikke i vinter halvåret, hvor de også vandes sparsomt. De blomstre ca to gange om året, første gang er om foråret også igen til efteråret, maj til september. De vil gerne vandes med regn vand. De kan smide alle bladene i vinter halvåret, men de vil komme frem igen i foråret. De har kraftige stamme som kan oplagre vand igennem længere tid, så de kan modstå lange perioder med tørke. De er meget nemt at frøformere. Frøene kan sås i minidrivhus, ved en temperaturen på omkring 30 - 35°. Luftfugtigheden skal være høj. De små kimplanter vokser meget hurtigt, og i løbet af et par måneder er de allerede store. Fra frø vi der gå omkring 2 - 5 år førend at de vil blomstre.


Her ses dem jeg lige har købt i Kiwi d. 13 - 08 -2016.

IMG_2725Læs mere...
Comments

Vidunderblomst - Mirabilis Jalapa - Four o’clock

Vidunderblomst - Mirabilis Jalapa - Four o’clock de stammer fra Peru, Nordamerika. De blomstre om aften og om natten og de dufter vidunderligt. Blomsten holder kun et døgn men, der er frø i hver blomst. De er meget nemme. Hvis der sås frø ,vil de komme op og vil blomstre det samme år, de vil så danne rødder som kan gemmes som Dahlia eller du kan stille potten, med rødderne og jord ind et sted hvor de står frostfrit, Du klipper dem ned, altså det grønne til omkring 1 - 2 cm. Til foråret omkring april kan du begynde at vande dem igen. Jeg har den både i pink, gul og en meget lys gul. De fås mange farver. Hvis du har en gul blomst ja så kan den skifte til pink, hvis du sår frø fra en pink blomst, ja så kan den blive gul, det år den kommer op eller hvis du sår frø fra en gul blomst ja så kan det være at den blomster gul eller også bliver den flerefarvet, plettede, stribet også videre. Men de kan skifte farver, på den samme plante. Det vil sige, at de ikke er til at regne med hvad farve angår, sjovt. Hvorfor sker dette, Ja det vides hvis ikke.


IMG_8579Læs mere...
Comments

Jatropha integerrima

Jatropha integerrima, almindeligvis kendt som Peregrina eller Spicy Jatropha. Den er i fermilien med Purgérnødtræer. de stammer fra Cuba, Vestindien. Vil gerne stå i fuld sol til halvskygge. Den kan blive op til 5 meter høj. De skal helst ompottes hvert 2 - 3 år hvis der er behov for det. Den skal gødes cirka en gang om mdr. De mår gerne tørre ud mellem vandinderne og om vinteren skal de ikke have meget vand. De må ikke overvandes og der må ikke stå vand i underskålen. De har tendens til at blive tynde hvis de vandes for meget. Den skal stå frostfrit tåler ikke frost og skal helst ikke under 12°. De skal helst beskæres reglmæssigt da stammen ikke kan følge med toppe, der da vil blive for stor. beskæring vil også give ny vækst. Formering kan ske ved frø i de røde bær de skulle sætte og de skal helst tørre på planten og ved træagtige stiklinger i foråret. Alle delene af planten er giftige. Af erfaring kan jeg kun sige pas på med for meget vand den bliver ikke særlig pæn af det se billede helt nede på siden. De fås i rød, pink, rosa, rød orange og en udgave der er har broget blade. De skulle blomster fra sommeren og langt ind i efteråret

Problemer. De kan får uldlus og bladlus og spind og Uldlus


Denne har jeg købt her i foråret 2016.

IMG_7224Læs mere...
Comments

Nerie - Nerium oleander

Nerie - Nerium oleander, de stammer fra Middelshavsområderne. I naturen bliver de ca. 4 meter høje og lige så brede, men ikke her hjemme i potter, de vokser ca. 25 - 30 cm om året. Planten er giftig, idet den indeholder folinerin, der er et kraftigt virkende hjertegift. De vil gerne stå i fuld sol, og gerne lidt køligere om vinteren, da de her vil går i dvale. Den bør være fugtig, men må ikke soppe i vand. De skal have meget lys og varme for at blomstre og de knopper de laver om efteråret, kræver både sol og varme for at springe ud til sommer og husk at klippe de visne blomsterstande af, helst lige over et blad. De vil gerne stå ude hele sommeren, men har læst at de ikke bryder sig om, at få for meget vand fra oven, de kan stå ud lige indtil frosten kommer, så skal de ind og her vil de helst stå i en udestue, hvor temperaturen ikke kommer under de 5 grader. Om sommeren skal de vandes meget næsten hver dag, og helst oppe fra, så der ikke står vand i underskålen, med lad den ikke tørre ud og om vinteren kan der gå op til 14 dage imellem vandingerne , da de her skal vandes varsomt og vandet skal helst være lunken da koldt vand vil hæmme blomsterknopperne i at springe ud, og ja så helst med regnvand. Gødning ja det giver jeg dem fra først på foråret marts og så lige til engang i september, hver 14 dag. Ompotning bør ske i marts mdr. hvis der er rødder ud af hullerne i bunden af potten og at den ikke skyder mere og så skal de ikke ompottes, mere ind hver 2 - 3 år i store potter. Beskæring: De bør skæres godt tilbage, hovedestammerne, ca. det halve, og side grenene til ca 10 - 20 cm længde, da det vil give en kraftigere vækst, dette gøres i foråret omkring marts, sideskudene under blomsterstanden kan også klippes af, gør det lige over en knop og helst med et skråsnit, hvis du skære den kraftigt vil den først blomstre omkring august. Men det er ikke nødvendigt at beskære dem, hvis der ønskes en stor busk, beskæres de ikke også vil de allerede blomstre i maj - juni. Formering frø de tages når bælgerne er blevet brune på planten, " se billedet længer nede", de sås i april, ved omkring 18 - 20 grader. Formering af skudsspidsstiklinger tages om foråret i marts - april, de slår let rødder i et glas vand det tager ca 4 - 6 uger førend de slår rødder , de sættes i et glas med vand, hvor du sætter et stykke sølvpapir på glasset som et låg, og her stikker du huller i, som stiklingerne kan puttes ned igennem, herefter når de har slået rødder sættes de i en potte med jord, stilles varmt, du kan også sætte stiklingerne direkte i en potte med jord. De vil blive store nok, til at nå at blomstre til sommeren, samme år

De har tendens til at få skjoldlus, uldlus, bladlus og spind.
Hvis bladene hænger, visner og skudene dør : Stil dem varmer, de har måske været udsat, for grader under 5 eller frost.
Blomstreknopperne springer ikke ud : De står for koldt eller for koldt vand.
Blade og knopperne falder af : Skal have mere vand.
Blomsterne springer ikke ud : Sæt den i mere sol.
Bladene bliver gule og falder af : For meget vand.
Planten bliver ranglet : Den står for varmt.
Visne og sammenkrøller blade : frost eller for lidt vand.


Her ses den jeg har.

IMG_8016Læs mere...
Comments

Kængurupote - Anigozanthos - Kangaroo Paw

Kængurupote - Anigozanthos - Kangaroo Paw, de stammer fra Australien. De bliver ca fra 40 cm - 2 meter høje, alt efter sorter og ikke som potteplante. De vil gerne stå på en solrig plads, om sommeren kan vil de meget gerne ud at stå, jo mere sol jo mere blomster de, men pas på med meget regn det vil de helst ikke. De skal helst være fugtige, men må ikke overvandes.Gødning giver jeg ca hver 14 dag i sommer mdr. De visne blomster bør skæres af. Om vinteren bør de stå på er meget lys plads, de skal stå ved omkring 8 - 15 grader, og nej de tåler ikke frost. Formering af frø, de skal helst ligge i varmt vand i ca et kvarter, førend at de sås. Frøene er placeret i bunden af blomsten, der hvor der er en lille bule i bunden af af blomsten, hvor den sidder fast på stilken, hvis du trykker blidt kan du mærke at den er fast og hvis du trykker til vi du knuse den mellem fingerne, det er der frøene sidder. Se billedet længer nede. Du kan samle dem i en kaffepose og lad den tørre helt, inden du tørre dem, bør du masse den lille bule, på alle blomsterne, så frøene kan tørre ordenligt. De skal helst høstes om sommeren og der næst er det bedst at så dem med det samme når de er tørret, men frøene kan holde i flere år. Frøene strøgs på jorden i en potte med fugtig jord blandet med sand, de dækkes med en tynd lag jord, de stilles ved en temperatur ved ca 18 - 20 grader. Der vil gå ca 15 - 40 dage førend at de spirer.
De har nemt ved at få bladlus og sneglene er meget glade for dem.
Rust er også et problem.
Planter får blege grønne blade, så mangler de nitrogen som er N i npk gødning.
Spidserne dør og kan ledsages af brune pletter på den ydre halvdel af bladet. Så mangler den Kalium, som er K i npk gødning.


Her er den jeg har. Den er købt i foråret 2015.

IMG_7670Læs mere...
Comments

Pandorea jasminoides

Pandorea Jasminoides - Bower of Beauty de stammer fra Australske regnskove eller det varme tempereret områder i Queensland, altså i tropiske og subtropiske klima. Jeg ved ikke om dette er det danske navn Trompetkroneplanter. De er medlem af familien Bignoniaceae. Det er en træagtig klatre plante der bliver op til 5 meter høj. De fortrækker at stå i fuld sol til halvskygge, de skal have en del sol for at blomstre maximalt. De vil gerne stå i fugtig til veldrænet jord. De blomstre fra marts til september. Blomsterne skulle være meget duftende. Efter blomstringen kommer der nogle lange lysegrønne kapsler der bliver til bælge på omkring 8 cm lange og 2 cm brede, hvor der ligger et talrigt papir agtige frø. Formering kan ske ved, helst friske frø, de tages når de er klar efter afblomstringen, husk de bør hænge og tørre på planten. Formering med stiklinger skal helst ske først på sommeren. De kan også formeres ved at lægge de træagtige stængler på jord, her vil de danne rødder, så det bør være nemt at formere dem. Beskæring kan gøres som man ønsker, kan tåle en kraftig beskæring, dette skal helst gøres efter afblomstringen, men den kan studses hele sommeren. Med den må ikke klippes i vinter perioden. De skulle have et meget kraftig rod system, der kan bryde gennem underjordiske rørledninger, så er det jo godt, at jeg kun kan have den i en potte her i Danmark, så den jo nok ikke bliver så stor. Har læst at de kan tåle ned til omkring - 8 grader, men jeg vil tage dem ind i udestuen inden at frosten kommer. Når de er unge skal de helst beskyttes mod frost og fugt og skal stå ved minimum 5 grader. De skal have rigeligt med vand om sommeren, men må ikke soppe i vand, men jorden skal være fugtige. Om vinteren gives der ikke meget vand. De vil meget gerne klatre op af et espalie. Gødning en gang om mdr. når den er i vækst. De er udsatte for rød spind og bladlus.


Her under ses den jeg har.

IMG_0724Læs mere...
Comments

Camelia - Kamelia - Camellia Japonica

Camelia - Kamelia - Camellia Japonica de stammer fra Japan, Kina. De kan blive omkring 5 meter høje. De blomstre i det tidelige forår januar- April og igen om efteråret og langt ind i vinteren. Pas på knopperne flader meget let af, De skal vandes meget, de tåler ikke udtørring, men vil heller ikke stå men fødderne i vand. De vil gerne stå i fuld sol eller rigtig meget lys. Om vinteren bør de stå køligt, fx. i en udestue. Husk at de skal vandes med regnvand altså uden kalk. Der skal passes rigtig meget på, når de er i knop og blomst, da de meget nemt falder af. De dyrkes i en jord der er veldrænet og der bruges lige del sphagnum og havejord.


Her ses de fire slags jeg har. De tre af dem hedder :

Camellia " Mrs. Charles Cobb ".
Camellia " C.M. Hovey ".
Camellia " Japonica ".


IMG_3794Læs mere...
Comments

Lykkeaks - Beloperone guttata

Lykkeaks - Beloperone guttata De stammer fra Mexico. Der findes omkring 65 arter. De kan blomstre året rundt. De kan blive ca 1 meter høje. I vækst og blomstringsperioden kræver de meget vand og gødning, men det kan ses på dem når de trænger til vand, for så vil de hænge lidt i bladene og den gødes ca. hvert 14 dag. de må aldrig blive tørre ud, men de må heller ikke overvandes. De må ikke oversprøjtes når de er i blomst da dette vil få blomsterne til at rådne. Formering. Toppe kan bruges som stikkemateriale. Stiklingerne skal tages om foråret og de bør være ca. 5-10 cm lange, for at få fyldigere planter kan man stikke flere sammen, i en potte. Der stikkes i en så- og priklejord der blandes med lidt sand, og stilles ved en jord temperatur på omkring 20-25 grader, denne temperatur kan opnås ved, at man stiller stiklingerne på en radiator. For at holde en høj luftfugtighed dækkes stiklingerne med klar plastic. De vil normalt have rod efter ca. 3 - 8 uger. Planterne har en tendens til at blive lange, det kan til en vis grad undgås ved at knibe dem regelmæssigt, hvis alle skuddene knibes vil der fåes en kompakt plante og dette bør gøres i februar på de gamle plante og he kan man samtidig tage stiklinger. De kan tabe bladene om vinteren og her bør de stå kølinger. de er meget langsome om at vokse og de bør holdes nede på en ca. højde på omkring 25 cm. da de ellers vil se meget rodet ud. De bør plantes om hvert år, hvis de vokser ud af potten. Dækbladene bliver sorte: Det skyldes måske overbrusning med vand, Fjern de beskadigede blade. Gule blade: For meget vand, Stilles tørt, til den er kommet sig. Mindre vanding i frem tiden. Bladene falder af: Alt for tørt, eller om vinteren for koldt. Undersøg jorden og vand, hvis den er tør. Er den fugtig, stilles den lidt lunere. Blege blade: De bør have gødning. Blege aks: De står for mørkt. Stilles lysere, men ikke direkte i solen.
Ranglet vækst: Står for varmt. Stil¬les køligere.


Denne er en jeg har arvet efter min mor og hun efter sin mor, så den må siges at være ret gammel, men den er meget ranglet så jeg vil prøve at lave nogle stiklinger af den og så prøve at skære den lidt tilbage.

IMG_1119Læs mere...
Comments

Purgérnød - Jatropha Podagrica

Purgérnød - Jatropha Podagrica de stammer fra Cuba. På Cuba skulle de blomstrer hele året. Her hjemme vil de blomstrer fra april - oktober. Om efteråret vil den tabe alle bladene og skal helst overvinter ved omkring 15 - 18 grader. Den skulle være meget giftig. Formering, de skulle være meget lette af formere via frø, hvis de sås i foråret og helst ved ca. 25 grader. Frø bælgene er grønne og bliver så brune og her skal man passe på for de springer eller eksplodere og så kommer frøene ud over det hele, de kan springe op til flere meter. Men hvis der sættes en pose, strømpe eller ligende over blomsten, ja så kan den blive sildene på planten og frøene kan blive tørrer og vil blive fanget i posen. De skal helst ikke beskæres, da de så ikke vil blomstrer dette år, men hvis det er nødvendigt så skal de beskæres i efteråret eller det tidlige forår. De tåler ikke meget vand og men de tåler udtørring mellem vandingerne, da de er en form for en sukkulent. Fra april - august skal de have lidt gødning, ca. hver 14 dag. De ynder at stå i fuld sol, men hvis den står i mørke vil de få meget store blade. De bør i deres unge år plantes om hvert år. De bliver også kaldt for flaskeplante " Bottel plant ". De kan blive 2 - 3 meter høje.


Denne har jeg købt, oktober 2014.

IMG_0141Læs mere...
Comments

Caesalpinia Pulcherrima - Dræv Poinciana - Påfulg blomst

Caesalpinia Pulcherrima - Dræv Poinciana - Påfugleblomst. De stammer fra Vestindien og Barbados, og de skulle være deres stolthed på Barbados. Det er en lille busk eller et træ, som er løvfældende. De skal stå frostfrit. Stammen, grene og bladstilke er bevæbnet med skarpe pigge. De har grønne blade om sommeren, og om vinteren blive de røde og falder til sidst af. De blomstrer fra sidst på sommeren til frosten kommer, og de skulle blomstre rigtig meget. Frøene er nogle lange bælge som ærter. De kan blive ca. 1,2 - 1,8 meter høje. De skulle være meget nemme at formere fra frø, og hvis man filer lidt på frøet, skulle de have nemmere ved at spire. De skulle være hurtig voksende. De kan beskæres, som man ønsker. De skal helst stå i fuld sol til halvskygge, men de blomstrer helst i fuld sol. De er tørke tolerante, men bør vandes en gang om ugen og må ikke overvandes. De kan klippes ned til jorden i slutningen af vinteren eller tidligt forår, det vil give en mere kompakt og busket plante. De skulle være giftige. Fås også i gul.


De næste to billeder er lånt på nettet.

Skærmbillede 2014-10-24 kl. 15.54.01 - version 2Læs mere...
Comments

Japan lygter - Abutilon Megapotamicum " Variegatum "

Japan lygter - Abutilon Megapotamicum " Variegatum " de stammer fra Sydamerika. De kan blive ca. 2 meter høje. De blomstrer juni - oktober. De skal vandes rigtig meget i perioden fra ca. februar - oktober og skal have gødning ca. en gang om ugen. De kan stå i halvskygge, men tåler fuld sol. De kan formeres af frø ved omkring 15 - 20 grader, sættes i så- og priklejord. Stiklinger, den skulle være nem at tage stiklinger af, de tages omkring maj - juli, der tages topskud, og de sættes i en potte helt ude i kanten af potten og husk en pose over med små huller i hjørnerne, så de nye stiklinger ikke rådner. De vil slå rødder efter ca.14 dage, bedste resultat vil være i de lyse mdr. De kan sagtens tåle stue temperatur, men bør i vinter perioden stå lidt køligere. De kan stå ude om sommeren i læ.


Her ses den jeg har. Der var ikke mange blomster i, men håber at den kommer sig.

IMG_9029Læs mere...
Comments

Klokketræ - Abutilon Hybridun

Klokketræ - Abution Hybridun de stammer fra Brasilien. Klokketræet skal stå lyst og større planter kan tåle direkte sol, men skal stå lyst. De kan sættet ud om sommeren. Når de blomstre kræver de meget vand, men må ikke overvandes. Gødning gives så længe at de blomstre og startes i foråret. De tåler ikke frost. Om vinteren bør de stå ved omkring 10 - 12 grader. Om vinteren bør de ikke vandes så meget og de må gerne tørre lidt ud i denne periode, med mindre at de blomstre. Hvert forår plantes de om og her kan man nippe toppene af og ja de kan jo så bruges til at, lave ny små planter, stiklinger med. Der kan bruges både top og led stiklinger, og de kan laves hele året rundt, men de bedste resultater vil ske i de lyse mdr. de sættes i en potte ude ved kanten af potten i en gang så og priklejord og som altid sættes der en plastpose, ned over med nogle små huller i i hjørnerne så der han komme lidt luft ind og ud så stiklingerne ikke rådner, de sættes ved omkring 20 grader og lyst, det vil normalt tage ca. 14 dage førend de har sat rødder og kan så plantens om i nogle større potter. De kan også formeres ved frø, frøene sættes i omkring marts mdr. de tager ca 21 dage førend ad de vil spire, ved omkring 18 - 20 grader og så vil de nok komme i blomst den følgerne vinter. Vis de ikke blomstre : Stilles lyser eller for lidt gødning, gød mere. Blomstre og blade falder af : Ujævn vanding eller for meget middags sol. Gule blade eller plettede blade : spindemider spray med vand, sprit og vand, se blandingen under andet, gift.


Denne lyserøde er ejet af min venindes forælder, det er en Klokketræ - Abution Hybridun ved navn “ Oink “

IMG_0006Læs mere...
Comments

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi stammer fra det ØstligeTibet og det Vestlige Kina. Det er en staude. Violfrøstjernens blomst bliver ca 1-2 meter høj, mens dens grønne løv kun bliver omkring 30 -50 cm høj og de bør nok bindes om af noget, det er en letløvet plante. den blomstre fra juli til langt ind i efteråret. Den vil meget gerne stå i et bed der er fugtigt, et surbundsbed ville være et godt sted til den, de skal gernes vandes i de tørre perioder om sommeren. De vil gerne stå i solen, men kan også trives i halvskygge, de bryder sig ikke om varme og en tør sommer, de bør skærmes i middagsolen. De vil via frø sprede sig lystigt rundt i haven, men det er jo svært at få for mange af dem. De er hårdfør. Den fåes også i en variant der er sort med hvide blomstre. Frø, frøene er lys spire så de skal næsten ikke dækkes med jord, fra de bliver sået til spring går der ca. 14 - 20 dage. Puha der røg jeg da lige ud i noget, troede ikke at der var så mange slags , men har sat et lille udvalg ind her under og der findes nok flere.


Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi “ Album “ er enen hvid sort

Skærmbillede 2014-10-21 kl. 19.25.39 - version 2Læs mere...
Comments

Påfugleblomst - Gazania Rigens

Påfugleblomst - Gazania Rigens stammer fra Sydafrika. Det er en staude men her hjemme dyrkes den som en etårig sommerblomst. De blomstrer fra juli - september. De blomstrer kun i solskin, ved overskyet og om aftenen, ja der lukker de blomsten sammen. De tåler ikke frost. De bliver 20 cm høje. Frø, den kan frøformeres, frøene sættes i potter omkring marts. Der kan laves stiklinger i juli, hvor jeg tager nogle af sideskuddene nær midten og sætter dem i nogle potter, og der står de til næste år og de får lidt vand, men ikke for meget, de må ikke overvandes. Jeg gemmer også de gamle planter, jeg har dem i udestuen, her får de lys og vand vinteren igennem lige til frosten er væk, så bliver de sat ud igen.


Denne købte jeg i 2012.

IMG_9249Læs mere...
Comments

Rav-silkeplante - Asclepias Curassavica - Blod flower .

Rav-silkeplante - Asclepias Curassavica. De stammer fra Sydamerika. Og nej, de var ikke lette at finde, da de frø, som jeg har købt i Kina, ikke havde det rigtige navn påskrevet. De bliver ca. 45 - 120 cm høje. De blomstrer omkring juni - oktober. Vil gerne stå i fuld sol. De skal ikke have så meget vand, fugtig til tør, de vandes regelmæssigt og må ikke overvandes. Der kan tages stiklinger. Men de er meget nemme fra frø, som sættes omkring februar. Frøene skal helst ligge i vand i 24 timer, før de sås i en potte, som er fugtig. Stiklinger er lette at lave, bare stil dem i en vase med vand. De tages om efteråret, og de bliver stående i vasen til foråret, hvor de så sættes i en potte. De tåler ikke frost. De er giftige at spise.


De næste tre billeder er lånt fra nettet.

Skærmbillede 2014-10-20 kl. 10.16.53 - version 2Læs mere...
Comments

Tobaksblomst - Nicotiana

Tobaksblomst - Nicotiana den stammer fra de tropiske dele af Amerika. Der er et hav af farver og slags der skulle være ca 85, så nej jeg har desvære ikke billeder af dem alle men et par stykker de kan ses her under. Tobaksblomst - Nicotiana er en etårig sommerblomst, men jeg vil prøve om den kan overleve vinteren i min udestue. De blomstrer fra juni - oktober, de dufter om aften og de tåler let nattefrost. De bliver ca 80 - 200 cm høj. Frøene er meget små og de skal spire i lys, så de skal bare spredes ud i en potte ovenpå jorden, som er fugtig. Kan sås i februar og husk de skal have meget lys for at blive store og kraftige, det tager ca 10 - 14 dage før at frøene vil spire. Når de er ca 4 - 5 cm høje ja så plantes de om i hver deres potte og jorden skal være over 12 grader. De tåler sol eller halv skygge og de tåler ikke udtørring. De er giftig. De skal have gødning fra de er rimelige store og så hele sommeren ud. Du kan faktisk dyrke din egen tobak af sorterne, Tobaksblomst Nicotiana Tabacum, de er rosa i farven og Tobaksblomst Rustica.


Det er denne jeg har sået i foråret 2014. Tobaksblomst Nicotiana X Sanderae Lime Green.

IMG_9896Læs mere...
Comments

Bouganvilla Glabra - Tvillingeranke

Bouganvilla Glabra. Kommer fra Brasilien. De blomstrer sommeren igennem. Det er bedst at plante den i en lerpotte, da den her er mindre udsat for overvanding, som giver den gule blade. De vil ikke soppe i vand, så ingen våde fødder til dem, de bør vandes oppe fra og ikke i underskålen. De skal stå i fuld sol, mindst fem timers sol om dagen. De kan blive 3 - 4 meter høje, i en urtepotte bør de bindes op. Puttes de i en større potte vil de kunne blive højere, ellers kun ca. 50 cm i en lille potte. De vokser ca 40 - 50 cm om året, og det sker i det tidlige forår. Hvis Bouganvilla Glabra står for mørkt, vil de tabe bladene, og så vil de ikke blomstre den næstkommene sommer, men det ser ud til, at det er helt normalt, at de vil tabe de fleste blade, når det bliver koldere og mørkere.
Vinter: de kan tåle ned til mellem 5 - 7 grader, men vil da også miste bladene og igen vil de ikke blomstre den efterfølgende sommer.
Om sommeren skal de stå ved omkring 21 grader. De skal holdes temmelig våde om sommeren, og her må de helst ikke tørre ud, og om vinteren skal de bare holdes fugtige, de vil gerne have kalk tilsat i vandet. De skal gødes ca. hver anden uge hele sommeren. Om vinteren skal de ind, og de skal helst stå i så lyst et rum som muligt, og temperaturen må helst ikke komme under 5 grader. De bør beskæres om efteråret, nogle skriver, at de skal skæres kraftig tilbage, og have fjernet de gamle grene, da de blomstrer på dette års skud, og andre skriver, at du skal skære dem ca. 5 cm tilbage, når de er afblomstret, men har man plads nok, ja så lad dem være og lad dem vokse, men husk at tage handsker på, da de både stikker og nogle menesker kan få udslæt af dem. Til foråret skæres de blege skud og gule grene af, og de plantes om, hvis rødderne ikke kan være i potten længere, og de kan stilles et lunt sted ved omkring 20 grader uden for meget blæst. De ynder at have et espalie at kravle op af. Der kan laves stiklinger, siges at det er svært, fordi de let angribes af svamp, da både luft og jordtemperatur skal være høj. Hvis de ikke blomstrer, kan de beskæres, og de skal tørre lidt ud mellem vandingerne. Jeg har fået at vide at hvis den røde skal holde den flotte røde farve så skal den stå i fuld sol, jo mere sol jo mere rød.



Denne købte jeg i April 2014, så jeg er på første år og igang med at få erfaring med den.

IMG_8078Læs mere...
Comments

Pelargonier Alm.

Pelargonier. Der findes et hav at arter, ca. 230. Jeg selv har omkring 5 slags. Pelargonier dufter vildt godt, når man rører ved dem. De dufter hen af citron eller noget derhen af, og de fåes i et hav af farver og arter. De er utrolige nemme at have med at gøre og meget lette at formere via stiklinger. Pelargonier ynder at blive gødet og vandet ofte, men ikke så de står og sopper i vand, og de må heller ikke tørre ud. Jeg gøder mine engang om ugen fra april og sommeren igennem, fra ca. august stopper jeg med af give gødning. Jeg har læst et sted, at de gerne vil have potaske, som er noget der bruges til bagning. Man tager 100 g potaske og blander det i 1 liter vand som giver en liter koncentreret væske, der så bruges en deciliter af i ti liter vand. Man skal huske at brække de visne blomster af, da de så vil give rigeligt af blomster sommeren igennem. De vil meget gerne sættes i en gammel lerpotte da rødder her kan trække vejet igennem leret, de ynder at have lidt plads i potten, da det vil give en stor blomstring. Man kan nemt overvintre Pelargonier indendørs, de vil bare meget gerne have en plads i et vindue, hvor der er lyst. De kan overvintre ved mellem 5 - 20 grader, bare de ikke får frost. I denne periode fra omkring oktober til april, skal de ikke have meget vand, man kan sige at når der er omkring 15 grader, ja så vandes der. At bladene visner det er jo bare en del af et vinter fænomen. Omkring marts klippes Pelargonier ned til ca. 5 cm. Lige over et led, hvis der ønskes en kraftig plante, jeg bruger gerne de stilke, som jeg klipper af til stiklinge, og dem stikker jeg i en potte, i dens yder- kant, så jeg derved laver nogle små nye planter. Du kan også sætte Pelargonier i en vase med vand, her vil de også slå rødder. Stiklinger kan faktisk tages hele året. Hvis man ønsker et ældre udseende og knoglede planter, ja så tager man kun det af toppen, som er gået ud. De tåler ikke gerne regnvejr, da det får blomsterne til at rådne. Men husk de kræver meget lys og især luft om sommeren. Når du tager stiklinger, skal du helst vælge et endeskud og det skal helst være med to blade.
PROBLEMER: Overflod af blade og kun få blomster, for meget gødning.
Tynd vækst og langt mellem bladene, lysmangel.
Stammen bliver sort og rådner, dette kan være en svampesygdom af overvandning og for lav temperatur, kan nok ikke redes, men jeg har prøvet, og det kan godt lykkes.
De nederste blade bliver gule med brune pletter, for tør, vandes og stilles ud, hvis det er sommer.
Bladene og stænglerne bliver rødlige, for lav nattemperatur, stilles varmere.


Her ses en af mine, dette er en Dronning Ingrid.

14741348604_b2a1dcc376_oLæs mere...
Comments

Dansk ingefær - Arum Alpinum

Dansk ingefær - Arum Alpinum. De stammer fra Mellemeuropa. De er meget giftige, især de små runde kugler “blomster”, de danner om sommeren. De er meget ildelugtende, en lugt der minder om sur mælk eller råddent kød og igen, bærerne er meget giftige. Vi har vores til at stå på nordsiden af huset, så det er ikke meget sol de får, men de trives godt der. De bliver ca. 25 - 30 cm høje.

Den starter sådan her i foråret.

IMG_6031 Læs mere...
Comments

Bægerranke - Dipladenia

Bægerranke - Dipladenia splendens. Stammer fra Brasillen. De blomstrer fra april - oktober. De kræver en høj fugtighed, så jeg overbruser dem engang imellem. Roden tåler ikke at soppe i vand, så jeg vander dem oppe i potten, om sommeren hver dag, om vinteren ca. en gang om ugen, og de får gødning en gang om ugen, når de blomstrer. De tåler ikke frost, og helst ikke under 15 grader. De skal gerne stå så lyst som muligt, men ikke i fuld sol. De kan ompottes om foråret, og de kan beskæres om efteråret. Hvis der tages stiklinger, skal det være topskuddet, og de sættes i vand med det samme, og så plantes de i en potte med jord, helst helt ude ved kanten af potten, og der sættes en pose over, så de holder fugtigheden. Formering af frø, de skal helst ligge i vand i ca. 12 timer og bælgerne bør hænge på planten til den er moden, altså brun og så bør de frø der er bør sættes med det samme bør ikke gemmes i for lang tid. De blomstre fra første års skud.


Denne har jeg haft siden 2009. Den står i min udestue

IMG_8798Læs mere...
Comments

Costus Barbatus - Spiral Ginger

Costus Barbatus - Spiral Ginger. Kommer fra Costa Rica. Spiral ingefær, det enste navn jeg kan finde frem til på dansk. Jeg har igen købt nogle frø, disse er fra England, jeg satte dem i februar 2014. De skulle kunne blive op til to - tre meter i højde og bredde. Skal stå i halvskygge. Blomstrer først på sommeren. De vandes reglmæssigt og må ikke tørre ud og må ikke overvandes, og skal helst have en høj fugtighed. De skal have gødning om sommeren. Tåler ikke frost og skal helst stå varmt.


IMG_8693 - version 2Læs mere...
Comments

Flammende Klatrelilje - Gloriosa superba 'Rotschildiana'

Flammende Klatrelilje - Pragt lilje - Gloriosa superba 'Rotschildiana'. Ja de har mange navne. Blomstrer fra juni til august. De kommer fra det tropiske Afrika. Knoldene lægges i en potte, hvor der startes med at vande omkring april. Jeg plejer at lade mine stå i potten, jeg tager ikke løgene ud, men starter bare med at vande dem om foråret. I vækstperioden skal de have rigeligt med vand og gødning, jeg giver dem gødning en gang om ugen. Mine kravler op af nogle lange bambuspinde. Blomsterne kommer ca. 8 uger efter, at jeg starter med at vande dem i april. Når de er visnet helt ned, ja så tager jeg de visne stængler væk og stiller potten med knoldene ind under bordet i udestuen, hvor de nu står frostfrit til april, hvor jeg igen begynder at vande dem. Hvis de visne blomstre fjernes, ja så giver de extra blomster. Lad dem tørre let ud mellem vandingerne. Den vokser ca. 4 - 5 meter på et år. De kan formeres ved frø, stiklinger og ved små løg.


Disse klatreliljer fik min mor i fødselsdagsgave i 2010. Jeg arvede dem så i 2013, og jeg har haft dem siden, og de har blomstret hver sommer.

IMG_8109Læs mere...
Comments

Azalea - Rhodooendron simsii

Azalea - Rhodooendron simsii. Den stammer fra Kina, der er et hav af arter omkring 500. De kan holdes som stueplanter i lang tid, men de kræver en fugtig luft, og hvis de ikke bruses over en gang dagligt, kan de meget hurtigt tabe bladene, og det skal selvfølgelig være med regnvand, der jo er uden kalk. Deres blomstringstid er i foråret. De tåler ikke frost. Når de bliver store, kan de beskæres i den form, man nu ønsker. Jeg gør det, når de er afblomstret, og så tager jeg de lange skud, de sender ud. Der skal helst klippes lige over en knop eller et sideskud og helst i en skrå vinkel. Jeg stiller mine ud om sommeren, det kan de rigtig godt lide. Deres vækst er meget langsom. De skal have meget lys, men ikke direkte sol, og de tåler ikke træk. Den bedste temperatur er omkring 16 grader, så falder blomsterne ikke af. Jeg vander mine hver dag hele sommeren, de tåler ikke udtørring, og jeg gøder dem ca. hver 14. dag. De kan formeres ved stiklinger, men efter sigende skulle det være meget svært, så det måtte jeg prøve. Jeg satte tre, og indtil videre er der kun liv i en. Jeg satte dem i foråret, da de skulle beskæres alligevel, og den har da holdt indtil nu oktober 2014. Det bedste er at have dem i en udestue og så udendørs om sommeren. Er der for mange og store rødder i potten, ja så skal den bare plantes om i noget større, og det gøres helst om efteråret, når den kommer ind ude fra sommer- opholdet.
Bladene tørre og falder af: Den står for varmt og tørt, skal stilles køligere og over sprøjtes med regnvand.
Blomsterne åbner sig ikke: planten har fået for meget vand og træk, stilles et sted uden træk til den er blevet pæn igen.
Gule blade: det kan være spindemider, hæv luftigheden og spray med vand, sprit og brun sæbe, ”kig under andet”.
Nye små blade, men ingen knopper: De trænger til gødning.
De elsker at blive vandet i underskålen, men må ikke stå og soppe i vand.


Hvid Stue Azalea købt i 2010.
Denne hvide Azalea blomstrede i april 2014 i udestuen.

IMG_7767Læs mere...
Comments