Ægte Mimoser - Mimosa pudica

Ægte Mimoser - Mimosa pudica, de stammer fra Brasilien, de har små lilla blomster der komme omkring august mdr. Det sjove ved dem er, at hvis bladene berøres, vil de straks lukke sig sammen, dette vil også ske om natten og i meget stærkt sollys eller træk, blæst. Der går ca 10 - 20 min førend, at alle bladene folder sig ud igen. Pas på med for mange berøringer eller andre påvirkninger, for det kan bevirke bladfald. Husk at de har små torne, så de stikker. De bliver omkring 40 - 50 cm. høje. De vil gerne stå lyst og ikke i direkte sol. Mimoser kan klippes tilbage til omkring 20 cm. højde, så skulle den være letter at overvintre, de skulle tabe at deres løv altså er den løvfældende og skal kun lige vandes så de ikke tørre helt ud, om vinteren, de stilles køligt ved omkring 5° - 13°, de kommer igang igen omkring marts. Jeg læste at, det hører til sjældenhederne, at ægte mimose blomstrer under stueforhold. Nå men måske fordi min står i udestuen, at den blomster så. De skal vandes, med de må ikke stå med fødderne i vand, de skal helst tørre lidt ud mellem vandingerne. Jeg gøder min med alm. gødning flydende, fra supermarked og dette gør jeg ca. en gang i mdr. Formering fra frø de sås i fugtig så- og priklejord. De holdes fugtigt, dækkes med plast eller stilles i minidrivhus. Stilles ved omkring 20° - 24°. Når de har spiret, stilles de lyst og køligere. De omplantes først, når planterne er store nok til at håndtere. De er ikke nemme da de jo hele tiden slår bladen sammen. Jeg troede at frøene sad i de små lilla blomster, men der var en venlig en af jer, der kunne fortælle mig at de ikke sidder i blomsten, men at der kommer små frøkapsler på og de sidder mellem stilk og blad stilken der kommer de frem, her sidder frøene i.


Her under ses den jeg har og som jeg købte i Plantorama i foråret 2016.

IMG_3221
Læs mere...
Comments

Mini engletrompet - Acnistus Arborescens - Iochroma australe

Acnistus arborescens, Acnistus australis, Iochroma australe, Eriolarynx australe Vild tobak, Deres familie navn er Solanaceae, den bliver kaldt mini trompet her hjemme, da de jo er i familie med Brugmansia og ligener dem meget bare i mini. Selv om at de også bliver kaldt den australske bush klokker " Acnistus australis " stammer de fra det sydvestlige Bolivia og det nordvestlige Argentina, De er også fra natskygge familien, så som kartofler og tobaksplanten og tomater osv. Så jeg vil sige at det er en af dem der er svære at finde ud af hvad den hedder for indtil vider har jeg fundet mange navne på den og ja det er kun et lille udsnit, af navne jeg har skrevet. De fortrækker en fugtig jord og et godt dræn som deres fætter Brugmansia - Engletrompeter. De skal vandes reglmæssigt og må ikke overvandes eller soppe i vand. Og de skal gødes, sommeren igennem, igen som deres fætter Brugmansia - Engletrompeter, ca hver tredje vanding og ingen gødning om vinteren. De kan stå næsten alle steder på nær lige i fuld skygge det bryder de sig ikke om, de vil have sol sol. De bliver fra en 1/2 meter til godt 3 meter høje. Det skulle være en løvfældendebusk, med minder at den op bevares i en udestue om vinteren så vil bladene blive på. De skal stå frostfrit, men de tåler et par graders frost. Det siges at blomster og frugter er giftige. De kan beskæres hårdt tilbage i det tidelige forår, hvis de bliver for ranglet. De kan formeres via frø fra, frugterne og kan forstå at de skal være friske, men det finder jeg ud af når der kommer frugter og hvis, men der vil hvis gå omkring 3 år, førend at de blomster fra frø og der kan tages stiklinger fra den, når du alligevel beskære dem i foråret. Frugterne skulle ligne små tomater, men det for vi jo at se, måske. De skulle blomstre længe fra foråret og gennem sommeren. Vinter opbevaring igen som deres fætter Brugmansia - Engletrompeter, de skal stå frostfrit og kan stå i en mørkt skur eller i en udestue, de skal kun lige have lidt vand ikke meget, så de ikke tørre helt ud. de skulle kunne fås i farverne Blå, Lilla, Lys lilla, Hvide

Pas på spind, de SK... spindemider de elsker også disse Mini trompet, samt hvide fluer og bladlus.


Her ses disse to jeg har, Acnistus " AUSTRALIS" denne er købt i foråret 2016. De er begge købt i Tyskland.

IMG_7643Læs mere...
Comments

Klokkeranke - Cobaea scandens

Klokkeranke - Cobaea scandens, de er også kaldt en klatretyv, de stammer fra Mexico. De bliver op til omkring 8 meter, med det når de nok ikke her hjemme og de er meget hurtig voksne, de snor sig og alt. Blomster kommer fra omkring juni og så helt ind til oktober, de er duftende. De visne blomster bør fjernes, hvis du ikke vi lave frø. De kan skæres kraftigt tilbage i februar til omkring 50 - 100 cm højde. Hvis de sættes ud om sommeren bør de stå et lunt og solrigt sted helst op af en sydvendt mur men de kan også klare sig på et lidt i lidt mindre sol. De skal vandes rigeligt om sommeren, de må aldrig tørre ud, med de må heller ikke stå med fødderne i vand. Om vinteren vandes de sparsomt. Gødning bør de få mindst en gang om ugen i vokse perioden. Hvis de overvintres skal de stå lyst og køligt ved omkring 10 - 12 grader og ikke temperatur under 5 grader, når de stille ved en temperatur under 10 grader vil de gå i dvale. Til foråret ved Grundlovsdag, når frosten er væk, kan de sættes ud i krukker eller plantes direkte ud i bedet. Formering af frø, dette er bedst at gøre i marts. Frøen de skal helst ligge i vand et par timer, dernæst putter du frøet i en god gang så- og priklejord, de stilles på højkant, bare en 1/2 cm ned, det dækkes til med lidt jord og husk ikke at trykke jorden til. Dækkes med glas eller en klar plastpose, Stilles ved ca 20 grader og med masser af lys, efter ca. 7 - 14 dage førend de spirer, så skal de stilles koldere ved ca 15 grader og igen med masser af lys. Hvis det er fra egen avl, så husk at de skal blive på planten til frø kapslen er helt brun og tør, førend de tages af planten. De kan også formeres ved stiklinger, dette gøres i foråret, det vil jo være oplagt når den nu skæres tilbage alligevel, de vil blomstre førend dem der er sået som frø. Jeg har skrevet mere om at så den inde under, Frø, såvejledning, løg og stiklinger.

De bliver tit angrebet af spindemider, snegle og bladlus
Hvis den bliver for stor, kan du skære de lange stængler af, lige over et blad par. De skal nok komme igen.
Pas på rødderne de bliver stor, så husk at ompot den.



Denne har jeg købt d. 25 - 06 - 2015. Der er desvære ikke kommet blomster på den endnu, med skal nok ligge billeder ind når de kommer.

IMG_7600Læs mere...
Comments

Thailansk juvel - Thailansk tulipan - Gurkemeje - Curcuma alismatifolia - Siam Tulip

Thailansk juvel - Thailansk tulipan - Gurkemeje - Curcuma alismatifolia - Siam Tulip, de stammer fra Thailand. De bliver ca 80 cm. høje, de fåes i flere farver. De vil gerne have masser af lys, men helst ikke direkte sol, men de kan stå i fuld sol. De går i dvale i november og gerne i ca 3 mdr. hvor de taber alle bladene, de kan behandles som Dahlia, knoldene tages op og ligges til tørre, men som dahlia bør de ligges i sand, eller lige sprayes en gang imellem så de ikke tørre helt ud, men ellers bør de ligge på et mørkt og frostfrit sted, men du kan også lade dem blive i potten, og giver dem lidt vand og til foråret planter du dem så om, med nyt jord, de skal helst ligge på en dybet på ca. 8 cm. i det tidlige foråret og starter vandingen, det er en god ide at starte dem op inde, inden at de sættes ud i en krukke eller ud direkte i jorden. De vil gerne have fugtigt jord, men de må ikke stå med fødderne i vand, da de så vil rådne, men jorden må gerne tørre lidt mellem vandingerne. Gødning : De bør gødes fra det tidlige forår ca. en gang om mdr. de skal helst stå ved en temperatur ved ca 15 grader. De gamle visne blomster bør fjernes da det vil gøre at de vil komme med flere blomster. Formering kan ske ved knold deling, og ved frø de bør sås i de tidlige forår. De blomstre i juli - august.


IMG_7503Læs mere...
Comments

Dierama Pulcherrimum - Angels fiskestænger

Dierama Pulcherrimum - Angels fiskestænger stammer fra Akrika. De bliver ca. 60 - 90cm. høje. De blomstre i juli - august. Formering via frø de skal sås i der tidlige forår eller sidst på sommeren, ved omkring 12 - 18 grader. Frøene sås på overfladen af jorden og trykkes let ned på ca 5 mm dybet, i så - og priklejord, der er fugtig men ikke våd. Husk at sætten pose over. Der vil gå omkring 1 - 6 mdr og der vil gå omkring 3 år førend at de blomstre. Når de spirer bør de stilles køligere. De skal overvintre frostfrit, De tåler let frost. De har en meget langsom vækst. De tåler ikke våd jord og for meget fugt, det dør de af. Fuld sol - halvskygge. Når den dør hen om vinteren og bladene visner om så bør de skæres af, men den vil komme igen om foråret. De kan også formeres via knolde.


Disse billeder har jeg lånt på nettet.

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 12.47.26Læs mere...
Comments

Novemberlys - Cape Angels - Plectranthus hybrid

Novemberlys - Cape Angels - Plectranthus hybrid Stammer fra Sydafrika. De trives bedst i lyst, til delvis skygge, tåler ikke direkte sol. De har mørke grønne blade og hvis de står i lyst vil deres blade gå over og blive mørke lilla. Blomstre fra juli - nov og sikkert helt ind i foråret. Det er de korte sol timer, dage der giver dem rigt med blomster. De fås i flere farver. De kan bliveomkring 60 cm. høje. Hvis deres jord overflade føles tør at rører ved, så skal der vandes. Novemberlys skal have gødning ca. hver anden uge, men ikker under udviklingen af blomster og under blomstring. Formering kan gøres ved at tage stiklinger, der tages en stikling på ca. 10 cm. i foråret - sommer og sættes i en potte med så- og priklejord stiklingerne sættes helt ude ved kanten, søger for at holde dem fugtige, de kan også slå rødder ved at sætte dem i en vase med vand, elle via frø der også sås i foråret. Novemberlys tåler ikke frost skal helst stå ved 0 grader eller der over. Der kan knibes hvis der ønskes en kraftig plante og dem der knibes af ja dem sætter du til nye små planter, Visne blomster hoveder knibes af for at formere nye blomster og blomstringer.


Denne har jeg købt 21 nov. 2014

IMG_1931Læs mere...
Comments

Kæmpesilkeplante - Asclepias syriaca.

Kæmpesilkeplante - Asclepias syriaca. De stammer fra Nordamerika. De bliver ca. 1 - 2 meter høje. De kan tåle frost eller de er rimelig hårdfør. De blomstre fra juni - september og de skulle dufte. De vil gerne stå i fuld sol. De er meget kraftige i vækst. Blomsterne bliver purpurlilla. Formering ved frø de skal koldsås, altså de skal plantes inden frosten kommer og de skal have frost, der vil gå omtrent 10 - 30 dage førend at de vil spirer. Der skal passe på da de meget gerne vil formere sig vis via rod stængler lige som skvalderkål, så det er hvis nødvendigt at plante dem i en form for beholder i jorden. Beskæring kan godt lade sig gøre de kan klippes ca halvt tilbage. Hvis der ikke ønskes flere planter, bør frø bælgerne indsamles eller der kan sættes elastikker om dem. Jeg har lige købt nogle frø, og jeg vil skrive om dem når de kommer og hvordan de vil vokse.


Disse billeder har jeg lånt hos Bakker i holland.

Skærmbillede 2014-11-08 kl. 11.12.04 - version 2Læs mere...
Comments

Lærkespore - Corydalis

Lærkespore - Corydalis de stammer fra Sydafrika og Himalaya. Der findes flere arter af lærkespore i den danske natur: Liden lærkespore, Corydalis intermedia, som kun bliver 5–15 cm, fingerlærkespore, Corydalis pumila, som også kun er 5–15 cm høj og med lige sporer og vifteformede, fligede støtteblade, langstilket lærkespore, Corydalis solida, som er 10–25 cm høj og sjælden i Danmark. Lærkesporer hører til valmuefamilien. Der findes mellem 100 - 400 arter. De bliver ca. 20 - 30 cm. høje. De vil gerne stå i fuld sol til halvskygge. De blomstre fra marts og til frosten kommer. Formering ved deling og frø. Man skal være meget forsigtig med dem da de er meget sarte, især hvis man vil flytte dem, det er bedst at så dem der hvor man gerne vil have dem. Og det skal siges at de er meget gode til at sprede sig selv.


Dette er en Gul lærkespore " Corydalis lutea ".

IMG_9202Læs mere...
Comments

Vedbend-torskemund - Cymbalaria M uralis

Vedbend-torskemund - Cymbalaria Muralis de stammer fra Middelhavsområdet. Formering via frø det skulle være meget let at dyrke den fra frø, samt at samle frøene ind. De skulle ikke være så lette at flytte, da deres små sarte rødder, meget let tørrer ud og planten da vil dø, De kan også formeres fra udløberne af deres rødder. De kan vokse på mure og i sprækker, de ynder at stå i fuld sol, men de kan også vokse i skygge. Det er en flereårlig plante. De blomstre fra maj til september.


Her er et par stykker som jeg har. 2014.

IMG_7821Læs mere...
Comments

Chia - Salvia Hispanica

Chia - Salvia Hispanica, de stammer fra Mexico. De bliver ca. 3 meter høje. De tåler ikke frost. Det er en etårig plante, hvis de står ude, men hvis de står i en udestue, kan de dyrkes i mange år. De er meget lette at så fra frø. Frøene skal lægges i blød i ca. 24 timer og dernæst sættes i en potte med så- og priklejord, der blandes med sand, de trykkes let til jorden, og der sættes en pose over, hvori der laves to udluftningshuller, et i hvert hjørne. Frøene stilles så hen i et vindue med fuld sol, og de holdes jævnt fugtige. Der går omkring 3-5 dage, så skulle de gerne spire, hvis ikke så er jorden for tør, så der bør vandes. Der bør ikke vandes på selve planten, når de er kommet op, da de ikke vil tåle dette. Når de er store nok, omplantes de, hvis de ikke er plantet direkte på voksestedet. De skal stå i fuld sol og læ. Jeg gøder mine en gang hver 14. dag og vander dem flere gange om ugen. De er fyldt med mineraler, vitaminer, proteiner, fibre og omega 3-6. Så de skulle være meget sunde og skulle hjælpe mod en masse sygdomme. Jeg ved ikke, hvornår deres blomstringstid er, da mine endnu ikke har blomstret, men som du ser på billederne nedenunder, så varer det nok ikke så længe, og vi skriver november. Men jeg vil følge dem nøje og skrive om dem her på siden, når det sker. Frøene er spiselige.


Her ses mine i november 2014.

IMG_1865Læs mere...
Comments

Pelargonie - Duftpelagonie

Pelargonie."Pebermynte" tomentosum er som skrevet en duftepelargonie, de stammer fra Afrika, disse duftpelargonie dufter kraftigt af pebermynte. De elsker at stå i fuld sol. Blomsterne er hvide, de er flerårige. De kan blive op til 1 meter høje. Ellers behandles de på samme måde som alm. pelargonie.


"Pebermynte" tomentosum.

Skærmbillede 2014-10-30 kl. 18.40.00Læs mere...
Comments

Spiralfrugt - Streptocarpella Streptocarpus

Spiralfrugt Streptocarpus Saxorum, de stammer fra Sydafrika. Der findes mange arter og slags. De blomstrer fra det tidlige forår og til langt hen på sommeren. Den ene blomsterstand vil afløse den anden, husk at fjerne de visne blomster for at fremme nye. De skal have rigeligt med lys, men helst ikke middagssolen om sommeren. De brænder meget let af i direkte sol, så pas på. De skal helst stå ved ca. 15 grader om vinteren, står de koldere vil de gå i hvile og må da ikke vandes ret meget. Om sommeren vil de gerne stå ved en temperatur på omkring 20 - 25 grader, men de tåler ikke træk. Gødning, der er ikke behov for så meget, så en gang om mdr. vil være nok, vand dem ikke for meget, de må meget gerne tørre lidt ud mellem vandingerne. De ynder at stå i fugtig luft. Bladene er meget skrøbelige, så pas på og brug aldrig bladglans. De bør ompottes hvert forår, også selv om de ikke behøver en større potte, og hvis de sættes i for store potter, ja så vil de ikke give så mange blomster. Fjern grimme og beskadigede blade og de afblomstrede blomsterstande. Formering kan gøres på alle tidspunkter af året. Formering kan ske ved at du tager et blad, skærer et blad igennem langs midterribben, og begge halvdele, sårene pudres med hormonpudder, anbringes i groft sand. De dækkes med plast og stilles ved ca. 15 grader, småplanterne vil i løbet af 4 uger bryde frem langs snitfladen. Alm. bladstiklinger kan sættes i noget groft sand om sommeren. Har ikke prøvet det, men vil da forsøge det, når mine bliver større. De kan holde mange år, men efter ca. 2 - 5 år vil de ikke være så pæne mere, så der bør laves stiklinger hvert år, så der hele tiden er nogle flotte planter at se på. De skulle være meget nemme at have med at gøre, hvis blot de ikke får for meget vand om vinteren. De kan også formeres ved frø, frøene blandes med lidt sand, så det bliver meget nemmere at så dem, frøet lægges i noget så - og priklejord, og de dækkes af et lag jord, der ikke er tykkere end frøet. Der sættes plast over eller i et lille drivhus, dernæst lægges der et stykke mørkt stof over. Sørg for at de ikke tørrer ud, spray dem med en forstøver, så der ikke gives for meget vand, de må ikke overvandes. Når frøet er spiret, så fjernes stoffet, og de stilles lyst. Men de vil nok ikke blomstre, før de er godt et år gamle.
Bladene rådner om vinteren: Jorden er for våd, og de står for koldt.
Bladene tørrer: De er for tørre, vand oftere.
Frøene er i små bælge, der hænger på planten, de er modne omkring efteråret.
Mange blade og få blomster: dårlig lys eller for meget gødning. De tåler ikke frost. Har først selv fået dem her i lørdags som stiklinger. Håber at de kommer.


IMG_7452Læs mere...
Comments

Katteurt - Catmint - Nepeta Tuberosa -

Katteurt - Catmint - Nepeta Tuberosa. De stammer fra Europa. De vil gerne stå i fuld sol. De har en farve som lavendel, smuk lilla. De blomstrer midt på sommeren og til frosten kommer og igen fra det tidlige forår. De skal vandes hver uge, men de må ikke overvandes, vandes mere sommer, de er tørketolerante. Fuld sol til halv skygge. De bliver ca. 30 - 50 cm høje. Frøene skulle være nemme at få til at spire, de skal lys spire sås, de skal i en potte med så- og priklejord, men de skal ikke dækkes med ret meget jord, der skal kun et meget tynd lag jord over dem, men tryk dem godt ned i jorden, dette gøres om foråret eller sidst på efteråret. Det er først lige nu, at det går op for mig, at dette er en almindelig Katteurt, så lidt tosset, at jeg har købt frø i England.


Disse billeder er lånt på nettet.

Skærmbillede 2014-10-24 kl. 20.21.02 - version 2Læs mere...
Comments

Hebe “ Veronica ”- Salicfolia

Hebe “ Veronica ” – Salicfolia. De stammer fra New Zealand. Der findes ca. 60 arter. De kan næsten vokse alle steder, bare der er lidt sol. Mine står ved hoveddøren på nordsiden af huset. Stiklinger tages om efteråret og sættes i en potte helt ude ved kanten med så- og priklejord. De skal være fugtige, må ikke tørre ud, men må ikke overvandes. De vil så til foråret være klar med rødder og klar til udplantning. De tåler ikke meget frost, så de skal helst ind, inden frosten kommer. De skal stå lyst og køligt, jeg har prøvet 3 år i træk at overvintre en plante, men det er ikke lykkedes for mig, de går ud. I år vil jeg prøve at tage nogle stiklinger og igen forsøge at overvintre mine to Hebe. De blomstrer fra juli- september, de fås i farverne blå, pink, hvide og lilla. De kan stå i fuld sol, halvskygge og så lidt i læ. Frøene sås i marts i en potte. Den bliver ca. 30 cm. Men igen ja så er det ikke lykkes mig, heller ikke med stiklinger. Hvis der er nogle der ved, hvordan det skal gøres, ja så hører jeg meget gerne fra jer.
Gødning: de skal ikke have gødning det første år, først fra det følgende forår skal der tilføres gødning. Husk at fjerne visne blomsterhoveder for at stimulere nye blomster.


Jeg tror, at mine er de storblomstrende Hebe “ Veronica ”

IMG_9370Læs mere...
Comments

Klokketræ - Abutilon Hybridun

Klokketræ - Abution Hybridun de stammer fra Brasilien. Klokketræet skal stå lyst og større planter kan tåle direkte sol, men skal stå lyst. De kan sættet ud om sommeren. Når de blomstre kræver de meget vand, men må ikke overvandes. Gødning gives så længe at de blomstre og startes i foråret. De tåler ikke frost. Om vinteren bør de stå ved omkring 10 - 12 grader. Om vinteren bør de ikke vandes så meget og de må gerne tørre lidt ud i denne periode, med mindre at de blomstre. Hvert forår plantes de om og her kan man nippe toppene af og ja de kan jo så bruges til at, lave ny små planter, stiklinger med. Der kan bruges både top og led stiklinger, og de kan laves hele året rundt, men de bedste resultater vil ske i de lyse mdr. de sættes i en potte ude ved kanten af potten i en gang så og priklejord og som altid sættes der en plastpose, ned over med nogle små huller i i hjørnerne så der han komme lidt luft ind og ud så stiklingerne ikke rådner, de sættes ved omkring 20 grader og lyst, det vil normalt tage ca. 14 dage førend de har sat rødder og kan så plantens om i nogle større potter. De kan også formeres ved frø, frøene sættes i omkring marts mdr. de tager ca 21 dage førend ad de vil spire, ved omkring 18 - 20 grader og så vil de nok komme i blomst den følgerne vinter. Vis de ikke blomstre : Stilles lyser eller for lidt gødning, gød mere. Blomstre og blade falder af : Ujævn vanding eller for meget middags sol. Gule blade eller plettede blade : spindemider spray med vand, sprit og vand, se blandingen under andet, gift.


Denne lyserøde er ejet af min venindes forælder, det er en Klokketræ - Abution Hybridun ved navn “ Oink “

IMG_0006Læs mere...
Comments

Purpurving Tibouchina - Tibouchina Semidecandra

Purpurving Tibouchina - Tibouchina Semidecandra de stammer fra Brasilien. De bliver også kaldt herligheder og prinsesse blomst. De kan blive op til 6 meter høje. De tåler ikke frost. Om sommeren og om efteråret skal de have meget vand, og efter blomstringen skal der ikke vandes så meget, men de må ikke tørre ud, sommer og efterår vandes der med gødning. Efterhånden som planten bliver bar for neden, udvikling af nye skud fremmes ved at skuddene skæres tilbage, så der er 3 - 4 knopper tilbage. Tilbage beskæring skal ske i det tidlige forår. De formeres via stiklinger, dette gøres i det tidlige forår, hvor der tages et halvmodent skud som er grønt, og det sættes i en potte ved kanten af potten. De skal stå lyst men ikke i direkte sollys. Den blomstrer fra august - maj. De tåler vist ikke under 18 grader. Jeg købte min i foråret 2014 men den er desvære ikke værd at vise frem.


Dette er ikke min. Da der ikke er blomst i min, har jeg fået lov til at tage disse billeder af min venindes forældres. Den er smuk. Oktober 2014.

IMG_0004Læs mere...
Comments

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi

Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi stammer fra det ØstligeTibet og det Vestlige Kina. Det er en staude. Violfrøstjernens blomst bliver ca 1-2 meter høj, mens dens grønne løv kun bliver omkring 30 -50 cm høj og de bør nok bindes om af noget, det er en letløvet plante. den blomstre fra juli til langt ind i efteråret. Den vil meget gerne stå i et bed der er fugtigt, et surbundsbed ville være et godt sted til den, de skal gernes vandes i de tørre perioder om sommeren. De vil gerne stå i solen, men kan også trives i halvskygge, de bryder sig ikke om varme og en tør sommer, de bør skærmes i middagsolen. De vil via frø sprede sig lystigt rundt i haven, men det er jo svært at få for mange af dem. De er hårdfør. Den fåes også i en variant der er sort med hvide blomstre. Frø, frøene er lys spire så de skal næsten ikke dækkes med jord, fra de bliver sået til spring går der ca. 14 - 20 dage. Puha der røg jeg da lige ud i noget, troede ikke at der var så mange slags , men har sat et lille udvalg ind her under og der findes nok flere.


Violfrøstjerne - Thalictum Delavayi “ Album “ er enen hvid sort

Skærmbillede 2014-10-21 kl. 19.25.39 - version 2Læs mere...
Comments

Gladiolus callianthus - Gladiolus murielae - Sværdlilje - Abyssinian Gladiolus - Acidanthera - Peacock Orchid - Abyssinian Sword Lily

Gladiolus callianthus - Gladiolus murielae - Sværdlilje - Abyssinian Gladiolus - Acidanthera - Peacock Orchid - Abyssinian Sword Lily og hvad den ellers har af navne, de stammer fra de høje bjerge i central Afrika. De bliver ca. 70 - 100 cm. høj. De blomstrer fra ca. juni - juli. Formering foregår med løg, de er små og orange. Der vil gå flere sensorer førend at de blomstre. De vil gerne stå i fuld sol til halv skygge. De tåler ikke meget frost. De skal holdes fugtige, da de normalt står i sumpede områder. De kan sættes i det tidelige forår i en potte i udestuen, da de jo ikke tåler frost.
Disse har jeg fået af en veninde, og billederne er også af hendes da mine kun er et år gamle og da ikke har sat blomstre endnu.


IMG_2837Læs mere...
Comments

Ærteblomst - Lathyrus Odorratus - Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus

Ærteblomst - Lathyrus Odorratus - Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus de stammer fra Indien. De der hedder Ærteblomst - Lathyrus Odorratus er de som dufter og som er en sommerblomst altså en etårig plante. Ærteblomst - Lathyrus Odorratus er nem bare de har noget at kravle op af eksempel et espalier eller noget ligende. De dufter bare fantastik, de skal tit have vand hvis de står i krukker og hvis de sås på friland, ja så skal de vandes i tørke perioder. Du skal huske at fjerne de afblomstret visne blomster for at der dannes flere blomster og giver en frodig vækst. Jo flere du fjerner destro flere kommer der og jo flere bælger der er, jo færre blomstre. Frø, jeg lægger mine i vand ca 8 timer andre siger at de bør ligge i blød en uge eller til der kan ses små spire, andre skærer et lille snit i ærten det skulle efter sigende, sørge for at næsten alle ærterne vil spire, det vil jeg prøve til næste år, da det siges at de så næsten alle vil spire. Jeg syntes at det er nemmest at så dem direkte i den krukke jeg vil have den i resten af sommeren og jeg såede mine i februar mdr. De skal nippes når de vokser ca 5 cm, det gøres for at de skal blive mere busket. På friland sås de ikke før marts - april. Høst af frø sker når ærtebælge er modne og det er som regel hen på efteråret og de skal være stenhårde og lidt brune, nogle af dem åbner sig og ja så er de modne, de skal lægges til tørre. Men fordi moderplanter ex. er rød så er det ikke sikkert at den ærtebælg med frø i vil blive rød, så er der noget med at du kun må have den røde farve i haven, da de ellers vil krydse sig med hinanden. De kan blive ca 2 meter høje. De skal helst stå i fuld sol. De er giftige.
Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus dette er en staude som er flereårig den dufter ikke men den er meget smuk. Den blomstrer fra omkring juni og den vil blomstre ca. en mdr. frem. For at forlænge blomstring, ja så er det bare igang med at fjerne visne blomster så de ikke når at sætte ærtebælger. Frø det er samme fremgangs måde som den et årige Lathyrus. Et gammel råd siger at man skal slibe ærten lidt på ydersiden på et stykke groft sandpapir, så frøet ridses, det skulle give en større spire %.


Dette er en af dem jeg havde i år. Det er en Lathyrus Odorratus som dufter.

IMG_9573Læs mere...
Comments

Rosenslynger - Prinsesseskørt - Rhodochiton atrosanguineus

Rosenslynger - Prinsesseskørt - Rhodochiton atrosanguineus. De stammer fra Mexico. De findes i to varianter lilla bæger og violet krone eller vinrød bæger og lys pink bæger. De blomstrer fra maj til frosten kommer, de kan tåle ned til et par graders frost. De vil gerne stå i læ og på en solrig plads. De bliver ca. 1 meter høje og er som en slyngplante, og de vil gerne kravle op af et espalier, og de er bare nogle hurtig voksende planter. Den rørformede krone falder af efter afblomstring, mens bægret bliver hængende, da de senere vil udvikle sig til en kugle, hvor der så er frø i, og når de tørrer ud ja så er det tid til at samle frø. De tåler let udtørring. Den kan beskæres hele sommeren, så den bliver mere busket og kraftig. Den kan tages ind til vinter og kan så overvintre lyst og køligt. Hvis den er blevet for stor og voldsom i løbet af sommeren, ja så kan man roligt skære den tilbage. De skal have gødning, jeg giver mine gødning en gang om ugen, det er for at sikre den en lang blomstring. Jeg stiller min ind i min udestue hvor den så overvintrer. Frø kan sås fra januar - marts, jeg satte mine frø sidste år i januar, og jeg tror næsten, at alle dem jeg satte, de kom, de var længe om at spire, tror at det tog mellem 3 - 4 uger. De kan sættes ud når faren for nattefrost er ovre.


Der kommer lige nogle billeder af frøene og kapslerne, de er i, når de viser sig på planten.


Her er den, jeg har haft her i sommer, som er sat af frø fra sidste år.

IMG_9108
Læs mere...
Comments

Eddderkoppeblomst - Cleome

Edderkoppeblomst - Cleome. De stammer fra Sydamerika. Den bliver omkring 80 - 180 cm høj. Den blomstrer i juni - oktober. De kan lide at være fugtige, så der gives rigeligt med vand, og de ynder at stå i fuld sol, læ og vil gerne have en lille regnbyge. Men pas på de stikker, der er torne på stilkene. Den skulle have en stærk duft. Den sætter frø, og de skal koldstartes “ har skrevet om kold startes i kategorien under andet “. De sås i marts - april , ved en så dybet på ca 1/2 cm og ved ca 18 - 20 grader.


Herunder ses den, jeg havde sat i år 2014.

IMG_9208Læs mere...
Comments

Voksurt - Cerinthe Major " Purpurescens "

Voksurt - Cerinthe Major " Purpul “. Den kommer fra Middelhavsområdet. Den har en smuk farve af petroleumsgrøn over i metallisk blå tit dyb lilla og klokkeformet . Den er rigtig nem at frøformere og at dyrke. Den bliver op til 80 cm høj. Den blomstrer fra juni og helt frem til frosten kommer, den skulle kunne tåle ned til 5 graders frost, her hjemme er det en etårig, men næste år vil jeg prøve at tage den ind og se om jeg kan overvinter den i udestuen. Man skal ikke nippe de visne blomster af, fordi blomsterne nemlig afløser hinanden i rækker på den hængende aks. Den elsker fuld sol eller let skygge og læ, den kan tåle let udtøring. Jeg fandt ud af at det er bedst at forspire dem direkte på vokse stedet, såsom i en krukke eller i staudebedet. På friland ikke før midten af marts, Jeg sætter mine i en krukke i udestuen i februar. Frøene lægger jeg i vand i ca 8 timer før at jeg sætter dem, da de er meget hårde, de er meget længe om at spire omkring 1 - 6 uger ved ca 21 grader. Jeg sætter dem ud når der ikke mere er frost, ellers flytter jeg dem bare frem og tilbage. De er meget nemme at tage frø fra. Det siges at det er en god ide at så dem med et par ugers mellemrum i samme potte da man så vil have dem længere med blomster i, det vil jeg prøve næste år. Her i år 2016 har jeg fået frø til to slags gule, du kan se billeder af dem længer nede af siden. Der findes også en sort der er mere blå, der hedder “ Blue Kiwi “ og også to gule “ Yellow Candy “ og “ Yellow Glm “.


IMG_6847 - version 2

IMG_0933Læs mere...
Comments

Hjelmbønne - Lablab bønnen

Hjelmbønne - Lablab. Den kommer fra Asien. Jeg købte dem som frø i foråret ved www.albinusfro.dk. I det tidlige forår, februar, lagde jeg dem først i blød i ca. 8 timer, så satte jeg dem i hver deres potte, da jeg havde læst, at de blev store ret hurtigt. De kom hurtig efter, at jeg satte dem, ja der gik vel kun en uge, før de begyndte at titte frem, og de voksede hurtigt. Satte dem over i en stor krukke med nogle pilegrene, de kunne klatre op af, men det var desværre nok for tidligt, jeg satte dem ud. Havde ikke læst at de skulle stå i fuld sol og i læ, så de har aldrig rigtig vokset sig store og flotte, men jeg har dog haft nogle blomster i, og jeg har fået frø fra den. For en mdr. siden tog jeg dem ind for at se, om der kom nogle flere blomster i, og det gør der stadig, men ikke mange. Jeg har læst, at den står bedst inde ved omkring 12 - 16 grader, og den klippes lidt ned til omkring 50 cm. Den blomstrer fra omkring juli - september. Fra planterne er omkring 6 uger begynder der at gødes. Den må ikke sættes på friland før slutningen af maj. Den skulle dufte dejligt, i en havestue eller et drivhus. Den er vist giftig, hvis den ikke bliver behandlet rigtigt til madlavning (for den kan vist spises). Man skal passe meget på de smukke lilla bønner, der kommer, og huske at fjerne dem, så vil den fortsætte med at give blomster.


Her er så dem jeg satte i febuar, disse billeder er fra den, der kom ind i september 2014.

IMG_8971Læs mere...
Comments

Bouganvilla Glabra - Tvillingeranke

Bouganvilla Glabra. Kommer fra Brasilien. De blomstrer sommeren igennem. Det er bedst at plante den i en lerpotte, da den her er mindre udsat for overvanding, som giver den gule blade. De vil ikke soppe i vand, så ingen våde fødder til dem, de bør vandes oppe fra og ikke i underskålen. De skal stå i fuld sol, mindst fem timers sol om dagen. De kan blive 3 - 4 meter høje, i en urtepotte bør de bindes op. Puttes de i en større potte vil de kunne blive højere, ellers kun ca. 50 cm i en lille potte. De vokser ca 40 - 50 cm om året, og det sker i det tidlige forår. Hvis Bouganvilla Glabra står for mørkt, vil de tabe bladene, og så vil de ikke blomstre den næstkommene sommer, men det ser ud til, at det er helt normalt, at de vil tabe de fleste blade, når det bliver koldere og mørkere.
Vinter: de kan tåle ned til mellem 5 - 7 grader, men vil da også miste bladene og igen vil de ikke blomstre den efterfølgende sommer.
Om sommeren skal de stå ved omkring 21 grader. De skal holdes temmelig våde om sommeren, og her må de helst ikke tørre ud, og om vinteren skal de bare holdes fugtige, de vil gerne have kalk tilsat i vandet. De skal gødes ca. hver anden uge hele sommeren. Om vinteren skal de ind, og de skal helst stå i så lyst et rum som muligt, og temperaturen må helst ikke komme under 5 grader. De bør beskæres om efteråret, nogle skriver, at de skal skæres kraftig tilbage, og have fjernet de gamle grene, da de blomstrer på dette års skud, og andre skriver, at du skal skære dem ca. 5 cm tilbage, når de er afblomstret, men har man plads nok, ja så lad dem være og lad dem vokse, men husk at tage handsker på, da de både stikker og nogle menesker kan få udslæt af dem. Til foråret skæres de blege skud og gule grene af, og de plantes om, hvis rødderne ikke kan være i potten længere, og de kan stilles et lunt sted ved omkring 20 grader uden for meget blæst. De ynder at have et espalie at kravle op af. Der kan laves stiklinger, siges at det er svært, fordi de let angribes af svamp, da både luft og jordtemperatur skal være høj. Hvis de ikke blomstrer, kan de beskæres, og de skal tørre lidt ud mellem vandingerne. Jeg har fået at vide at hvis den røde skal holde den flotte røde farve så skal den stå i fuld sol, jo mere sol jo mere rød.



Denne købte jeg i April 2014, så jeg er på første år og igang med at få erfaring med den.

IMG_8078Læs mere...
Comments

Pelargonier Alm.

Pelargonier. Der findes et hav at arter, ca. 230. Jeg selv har omkring 5 slags. Pelargonier dufter vildt godt, når man rører ved dem. De dufter hen af citron eller noget derhen af, og de fåes i et hav af farver og arter. De er utrolige nemme at have med at gøre og meget lette at formere via stiklinger. Pelargonier ynder at blive gødet og vandet ofte, men ikke så de står og sopper i vand, og de må heller ikke tørre ud. Jeg gøder mine engang om ugen fra april og sommeren igennem, fra ca. august stopper jeg med af give gødning. Jeg har læst et sted, at de gerne vil have potaske, som er noget der bruges til bagning. Man tager 100 g potaske og blander det i 1 liter vand som giver en liter koncentreret væske, der så bruges en deciliter af i ti liter vand. Man skal huske at brække de visne blomster af, da de så vil give rigeligt af blomster sommeren igennem. De vil meget gerne sættes i en gammel lerpotte da rødder her kan trække vejet igennem leret, de ynder at have lidt plads i potten, da det vil give en stor blomstring. Man kan nemt overvintre Pelargonier indendørs, de vil bare meget gerne have en plads i et vindue, hvor der er lyst. De kan overvintre ved mellem 5 - 20 grader, bare de ikke får frost. I denne periode fra omkring oktober til april, skal de ikke have meget vand, man kan sige at når der er omkring 15 grader, ja så vandes der. At bladene visner det er jo bare en del af et vinter fænomen. Omkring marts klippes Pelargonier ned til ca. 5 cm. Lige over et led, hvis der ønskes en kraftig plante, jeg bruger gerne de stilke, som jeg klipper af til stiklinge, og dem stikker jeg i en potte, i dens yder- kant, så jeg derved laver nogle små nye planter. Du kan også sætte Pelargonier i en vase med vand, her vil de også slå rødder. Stiklinger kan faktisk tages hele året. Hvis man ønsker et ældre udseende og knoglede planter, ja så tager man kun det af toppen, som er gået ud. De tåler ikke gerne regnvejr, da det får blomsterne til at rådne. Men husk de kræver meget lys og især luft om sommeren. Når du tager stiklinger, skal du helst vælge et endeskud og det skal helst være med to blade.
PROBLEMER: Overflod af blade og kun få blomster, for meget gødning.
Tynd vækst og langt mellem bladene, lysmangel.
Stammen bliver sort og rådner, dette kan være en svampesygdom af overvandning og for lav temperatur, kan nok ikke redes, men jeg har prøvet, og det kan godt lykkes.
De nederste blade bliver gule med brune pletter, for tør, vandes og stilles ud, hvis det er sommer.
Bladene og stænglerne bliver rødlige, for lav nattemperatur, stilles varmere.


Her ses en af mine, dette er en Dronning Ingrid.

14741348604_b2a1dcc376_oLæs mere...
Comments

Indisk Viol - Kandy exacum Trim

Indisk Viol - Kandy exacum. Den minder rigtig meget om dem, der kaldes kartoffelblomster, men bare med større blomster. Den bliver ca. 30 cm høj. Den skal vandes regelmæssigt og skal have gødning en gang om ugen. Du skal fjerne de visne blomster, så den kommer med flere blomster. Den vil gerne stå på en solrig plads, helst ikke middagssol. Den kan stå ude om sommeren.
Når jeg slår den op på de danske sider, ja så kommer jeg ind under Bitterurt, Flittig Hans osv, så den må jo være en slægtning til dem, og de stammer fra Arabien. Ja den holdte ikke ret længe her inde i stuen, så det er desvære død nu.


Jeg købte denne idag, jeg håber på at finde ud af mere om den. September 2014.

IMG_9486 2Læs mere...
Comments

Tulipantræ - Magoliatræ - Liriodendro

Magoliatræ - Tulipantræ - Liriodendro. Og ja de hedder ikke tulipantræ, da det er en hel anden blomst og træ, men de to bliver ofte forvekslet. Jeg har to sorter, Den ene er en Magonolia Liliifora Susan, den anden er en Magnolia Stella Gerge Henry Kern - Stjernemagnolia. De stammer fra det Nordøstlige Nordamerika. De får en højde på omkring 10 - 25 meter. Det er et løvfældende træ, det blomstrer fra maj til juli. Skal helst stå i fuld sol. De formes via frø, de har en meget lav spire % max 10 % spire. Og de skal helst plantes i foråret, så man skal søge for at de får rigeligt med vand de første to år, de må ikke tørre ud. Beskæring kan ske i april, hvor man klipper de skadede grene af, men hvis nogle af grenene er blevet for lange, ja så er det en rigtig god ide at beskære den i juni, da man kan undgå at de for bløder. Lav først et dybt snit på undersiden af grenen, på en afstand af mindst 10 cm fra stammen, sav derefter igennem fra oven. Når grenen en gang er fjernet, kan stumpen afkortes, men grenkraven bør efterlades intakt. Grenkraven kan genkendes på markeringerne i barken. Hvis kronen bliver for tung, vil du måske beslutte dig for at tynde dem ud. Det er også et job til sommeren. Formålet med udtynding er at fjerne dødt træ fra kronen, således at de grene, der bærer blade har mere plads til at udvikle sig. Samme savningsteknik, som beskrevet ovenfor, bør anvendes.


14139810285_fa0866919b_oLæs mere...
Comments

Blåvinge - Clerodendrum ugandense

Blåvinge - Clerodendrum ugandense også kendt under navnet, Rotheca myricoides subsp. Miricoides. De stammer fra Uganda i Øst Afrika. De er meget lyskrævende, og de kan kun stå i direkte sol, hvis de vandes hver dag, men det er meget nemt at se på dem, når de er tørre, da bladene vil hænge. Men pas på med ikke at overvande dem. Men de tåler heller ikke udtørring, og de kræver ikke meget gødning, men jeg gøder dem en gang om ugen fra februar til september, med alm. flydende blomster gødning. Min står i udestuen hele året, men de kan stå ude, så længe temperaturen ikke kommer under 10 grader, men mine kommer godt nok ned på ca 5 grader, i min udestue om vinteren, med det ser ud til at det ikke gør noget, de vokser fint. Når de står ude om sommeren, bør de stå i læ, de bryder sig ikke om regn og blæst. Når de er afblomstret, kan de klippes godt tilbage og stilles køligt og lyst. De vil sikkert tabe alle bladene, men det er helt i orden og meget normalt, bladene kommer igen til foråret. De blomstrer fra februar til oktober. De kan blive op til 2 - 4 meter høje. Deres blomster kommer på alle de nye skud, så de bør klippes ned, eller formes som ønskes, i efteråret. De kan formeres ved stiklinger om sommeren og ved frø om foråret. De har de smukkeste blomster, små dyb blå som sommerfugle, deraf navnet. De tåler ikke frost.


Her ses den ene af min, der nu er blomst i igen, oktober 2014. Den har jeg arvet af min mor og den købte jeg til hende på hendes fødselsdag i 2009. Har så plantet to mere i potter i 2014.

IMG_0072Læs mere...
Comments

Agapanthus - Skærnlilje - Afrikas dronning

Agapanthus - Skærmlilje - Afrikas dronning. Ja og de har sikkert mange flere navne, de stammer fra Sydafrika. Men de mest almindelige her hjemme hedder Agapanthus Campanulatus. Men der findes et hav af arter, underarter, hybrider og sorter. Farver, ja der har jeg set Hvide, Isblå, Lyserøde, Gule, Lilla og Orange. Agapanthus skal helst sættes ud, når frosten er væk om foråret. Jeg sætter dem gerne ud i maj mdr. og hvis der kommer frost, ja så slæber jeg dem gerne frem og tilbage, det gør at de ikke får lyse og svage blade. For de tåler ikke frost, der siges 1- 10 grader. Jeg tager dem ind igen omkring september - oktober mdr. inden frosten kommer. Jeg stiller dem i udestuen, hvor de står køligt ikke under 10 grader. Der står de vinteren over, og jeg vander dem ikke særligt meget. Jeg vander dem hver dag, når de står ude om sommeren, når det ikke regner. De får gødning en gang om ugen, fra august til oktober, ja så får de gødning et par gange om ugen, ellers kommer der ingen blomster i næste år. Agapanthus kan deles, og når de ikke blomster ret meget mere, så er det tid til omplantning. Ellers bryder de sig ikke om at blive plantet om, og der kan sagtens gå flere år mellem omplantning eller deling. De kan blive op til 130 cm høje. De kan formeres ved knolddeling og ved frø. De kan også dyrkes i potter indenfor.
Den ene af dem jeg har hedder Agapanthus praecox ssp. orieentalis " Peter Pan ".



IMG_0354_2Læs mere...
Comments

Azalea - Rhodooendron simsii

Azalea - Rhodooendron simsii. Den stammer fra Kina, der er et hav af arter omkring 500. De kan holdes som stueplanter i lang tid, men de kræver en fugtig luft, og hvis de ikke bruses over en gang dagligt, kan de meget hurtigt tabe bladene, og det skal selvfølgelig være med regnvand, der jo er uden kalk. Deres blomstringstid er i foråret. De tåler ikke frost. Når de bliver store, kan de beskæres i den form, man nu ønsker. Jeg gør det, når de er afblomstret, og så tager jeg de lange skud, de sender ud. Der skal helst klippes lige over en knop eller et sideskud og helst i en skrå vinkel. Jeg stiller mine ud om sommeren, det kan de rigtig godt lide. Deres vækst er meget langsom. De skal have meget lys, men ikke direkte sol, og de tåler ikke træk. Den bedste temperatur er omkring 16 grader, så falder blomsterne ikke af. Jeg vander mine hver dag hele sommeren, de tåler ikke udtørring, og jeg gøder dem ca. hver 14. dag. De kan formeres ved stiklinger, men efter sigende skulle det være meget svært, så det måtte jeg prøve. Jeg satte tre, og indtil videre er der kun liv i en. Jeg satte dem i foråret, da de skulle beskæres alligevel, og den har da holdt indtil nu oktober 2014. Det bedste er at have dem i en udestue og så udendørs om sommeren. Er der for mange og store rødder i potten, ja så skal den bare plantes om i noget større, og det gøres helst om efteråret, når den kommer ind ude fra sommer- opholdet.
Bladene tørre og falder af: Den står for varmt og tørt, skal stilles køligere og over sprøjtes med regnvand.
Blomsterne åbner sig ikke: planten har fået for meget vand og træk, stilles et sted uden træk til den er blevet pæn igen.
Gule blade: det kan være spindemider, hæv luftigheden og spray med vand, sprit og brun sæbe, ”kig under andet”.
Nye små blade, men ingen knopper: De trænger til gødning.
De elsker at blive vandet i underskålen, men må ikke stå og soppe i vand.


Hvid Stue Azalea købt i 2010.
Denne hvide Azalea blomstrede i april 2014 i udestuen.

IMG_7767Læs mere...
Comments